Min svigermor

Hun er helt særlig.

Hun var gravid, i femte måned, da hun sammen med det danske damelandshold i håndbold vandt VM sølv. Famme stod på mål.

Hun var, så vidt vi ved, Danmarks første kvindelige elektriker. BUM.

Hun var der altid for vores unger, da vi skulle deles om dem med Jans exkone.

Vi var ofte hos Famme og Arne, når vi havde samvær med ungerne i weekenderne. Rejste fra København og havde et trygt sted for ungerne at være. Hos farmor og Arne.

Børnene elskede at være i Vivild (ved Auning – ved Randers). Christian og Josephine fik lov til at være børn. De byggede hytter i træer, og tog med farmor og Arne ud og besøge venner i landsbyen. Hos os og deres mor fik de livet i storbyen. Hos Famme fik de livet i udkants-Danmark serveret på et sølvfad.

Ren luksus.

Farmor fik konstateret kræft i kæben og mundhulen i 2012. Hun gennemgik en stor operation og efterfølgende strålebehandling. Det var et voldsomt forløb. Voldsomt, barskt og smertefuldt.

Ikke en eneste gang beklagede farmor sig.

Ikke en eneste gang.

Hun ville leve. Hun ville være.

Splitte mine bramsejl. Pippi go home.

Idag har farmor og Arne været hos os i sommerhuset. Vi spiste morgenmad sammen. Farmor kan ikke spise hendes livret, en ristet med det hele mere, pga strålebehandlingernes hærgen og operationen, hvor et stykke af tunge og kæbe blev fjernet.

Et stykke rugbrød med brie og et perfekt blødkogt æg røg dog lige ned i løgneren – uden besvær.

Hun er min svigermor.

Jeg er stolt af at elske og kende så stærk og sej en kvinde.

Jeg håber, jeg en dag kan skabe en ristet med det hele i miniature udgave som Famme kan nyde.

Det har hun i den grad gjort sig fortjent til.

Dette var en ode til min svigermor, til Jans mor, som han ofte taler i telefon med, men alt for sjældent ser.

Hurra for SKYPE og Facebook, som Famme naturligvis, som 76 årig, er en haj til.

R.E.S.P.E.K.T