At møde hvalpe 

At møde hvalpe

Fjolle ser jeg hver dag. Det er jeg så glad for. Når jeg møder hvalpe på min vej, i livet, så har jeg altid den regel, at er Fjolle med, så må jeg ikke gå helt hvalpe-amokka. Jeg skal sørge for, at Fjolle føler, at han er set – og at han er min number one. Fjolle har nemlig brug for at vide det. Han elsker at blive bekræftet i det. Blop hvilede mere (i hvert fald på en anden måde) i sig selv. Blop og jeg nærmest kæmpede om, hvem af os hvalpen skulle kravle op på. Fjolle er venlig og tålmodig med hvalpe, men de skal ikke tage “hele hans mor”.

Da vi idag var GÅET OVER til Didde for at give en weekendkrammer, kom der en lille hvalp fordi. Hvalpen hed Teis, og var (så vidt jeg nåede at forstå) 12 uger gammel. Den var af samme race (og fra samme sted) som Veiga. Veiga er Diddes hund. Veiga er en islandsk fårehund. Vi elsker alle i kvarteret Veiga. Hun er Diddes maskot – ligeså meget som hun er Rigtig Hundemad Frederiksberg’s maskot. Hun er den mest velafbalancerede og velopdragne hund, jeg kender. Veiga var ikke på arbejde idag, men Fjolle tog godt imod Teis. Fjolle lærte ham bla at gø højt, og han lærte ham at Fjolles krummer ikke er Teis’…

Hvis Fjolle ikke havde været med, og jeg dermed var gået hvalpe-amokka, så havde jeg lagt mig ned midt i butikken og ladet Teis hoppe rundt på mig – og nappe i mig. Idag satte jeg mig blot ned, og nussede Teis, gav ham lidt godbidder, og jeg sørgede for, at Fjolle fik lidt flere godbidder – end Teis.

Hvalpe er søde, bløde, kære, nuttede, frygtløse, velduftende, glade og meget meget mere. Voksne hunde er; det de lærte som hvalp – og det vi har styrket hos dem. De er også (vores og) deres svage sider. Nogle voksne hunde kan ikke lide at møde hvalpe. Blop var den ultimative, overbærende og altid med på løjer-lege-onkel for alle hvalpe. Fjolle accepterer hvalpe, vil lege med nogen af dem (især store hvalpe), men de skal ikke tage min fulde “amokka-opmærksomhed”, så bliver han såret og utilfreds. Det respekterer jeg altid. Det er et bevidst valg fra min side.

Fjolle har ingen søskende. Fjolle er enebarn. Der var ikke andre hvalpe indeni Liva (hans kærlige, varme og søde moar). Det kan have en vis betydning for hans opførsel. Det er helt okay. Jeg har valgt ham som mit kæledyr, og det valg indebærer hele hans livshistorie. Derfor er det et nemt fravalg at styre mig, når vi møder übernuttede hundehvalpe, hvor vi færdes.

Blot med denne lille justering, får Fjolle og jeg begge en god oplevelse ud af at møde søde Teis hos Didde og Rigtig Hundemad Frederiksberg. Vi er heldige at have hinanden. Nanna har taget billederne (Tak Nanna). Jeg er så glad for, at de viser, at det jeg ønsker at formidle til min hund, når ham, og han trives med det. Da vi gik hjem, var vi begge glade – uden stress – uden nederlag. Vi havde begge en god oplevelse med mødet med den kæreste lille sjæl indeni Teis, der helt sikkert bliver en pragtfuld voksen hund – også…

HUNDE ER HELSE.

PS: Jeg gik hjem også. Så Fjolle og jeg har ialt gået 1,8 km idag – sammen. To ture – den ene på 1,2 km – og den anden til Didde (det er 600 meter). Det er kæmpe (frem)skridt. Jeg er heldig…