Nilens Jord Eye Shadow Symphony II
Nu er der to af dem. Nilens Jord Eye Shadow Symphony I (#700) og II (705). Jeg har dem begge. Det skal jeg have. Jeg har brugt den første palette i stor stil. Den er nem at arbejde med og farverne er dejlige afdæmpede, nogle ville kalde dem hverdagsagtige. Nilens Jord Eye Shadow Symphony II er der mere skraldebang over. De mørke toner er kolde og raw. I like that. På min Facebookside vil Nanna og jeg i den kommende tid poste billeder og videoer, hvor vi leger med hele paletten (Nilens Jord Eye Shadow Symphony II).
Nilens jord Eye Shadow Symphony II er en symfoni af øjenskygger i smukke farver og toner. Farveskalaen går fra de lyse naturlige toner, til de dybe og intense mørke farver. Den tætte farvepigmentering gør det let at skabe den perfekte øjenmake-up, hvad enten man ønsker et let og naturligt look eller et effektfuldt og intenst look. Farverne kan blendes og tones i én uendelighed og resultatet er flot hele dagen. Der medfølger en smart 2 i 1 øjenskyggepensel. Den er nem at arbejde med. Hver gang Nanna og jeg leger med paletten på bloggen bruger vi kun denne pensel.
Vi vil gerne vise, hvor utrolig nemt det er at bruge gode paletter. Nogle har skrevet til mig “Ibbe, jeg tør ikke købe en palette, for jeg bruger kun to farver” eller “Ibbe, er det ik’ svært med så mange farver, jeg bliver bange og går i baglås, men drages også af de smukke paletter” (tak for den mail Mia).
To farver er meget fint. Vi behøver da ikke flere farver. Eller – hvorfor ikke “spise alt på fadet?”. Gøre det gode for sig selv – “smage på alle farver!” om jeg så må sige. Hvordan har I det egentlig med øjenskygger?
Nanna er så forelsket i øjenskygger. Hun har (næsten) flere end jeg har tihi. Hun er så dygtig til at lege med farver – og hun er fantastisk til at putte øjenskygge på. Hun gør det med ildhu, og hun er meget perfektionistisk. Jeg, derimod, gør det for at holde mig kognetivt og finmotorisk igang (helt seriøst). Jeg leger med det. Vil ikke gøre det til en videnskab. Jeg hygger mig med det. Jeg har modet til at fejle. Jeg har en vatpind, hvis der sker uheld, hvor jeg kegler rundt med en pensel. Den kan jeg anbefale alle…
Vi ses på FACEBOOK venner. Hvor vi i den kommende tid vil lege med hele paletten…
Nilens Jord Eye Shadow Symphony II er i handlen i en begrænset periode. Go get it tigers. Den er så flot, nem at lege med, arbejde med – og det vil Nanna og jeg vise – på henholdsvis 26 årige smækre låg/øjne og snart 45 årige lettere runkne, trætte øjenlåg…
Den fås i Matas, Magasin, Salling og HER
Jane O skriver
Hermed bestilt to stk. Tak for tip Ibber
Maria skriver
Åhh, kom forbi Matas og de havde 3 tilbage af den Symfoni II.. Ville ellers aldrig købe en palette for er også én af dem der kun bruger et par farver.. Men nu skal det prøves – Tak for inspiration <3
ibbyheart skriver
Åh Maria hvor er du modig og god ved dig selv. Sejt gået. Bare lov mig du leger med dem/ har det sjovt med at lægge dem på – resultatet bliver altid godt med det udgangspunkt