(Øko)logisk gåtur

Det var en lang nat i nat.
Fik ikke sovet så meget.

Sclerosen har drillet i nat
Jeg havde den frækkeste krop.

Der var spasmer.
Der var ild i benene.
Der var sand i tæerne.
Der var myrer i lårene.
Der var gæs i hele venstre side (eller konstant gåsehud).
Der var ild i min nakke.
Der var fluer på min venstre kind.
Der var en jernring omkring mit hoved.
Der var et blylod på tyve kilo på min brystkasse.

Alt sammen føleforstyrrelser og kuk i nerveledninger og beskeder til musklerne.

Stod op kl. halv seks og sad bare og kiggede ud i luften på min yogapude.
Det var jeg færdig med kl syv.
Så rejste jeg mig og tjekkede mails.

Så tog jeg min morgen ingefær-shot.
Tog mit tøj på.
Lod fedtet hår være fedtet hår
– træt rynkehud være træt rynkehud
– uden camouflage
– og tog hundene i snor og på tur.

Så havde vi den mest vidunderlige morgentur.
Begge hunde gik så pænt.
De var meget opmærksomme på mig.
Vi havde øjenkontakt mange gange på turen.
De løb begge fri bag ved Lindevangs Kirken – og kom da jeg kaldte på dem – og vi skulle videre.
De gik uden at trække på noget tidspunkt.
Fjolle mødte to andre hunde uden at gø af dem.

Da vi nåede hjem på terrassen, kom der en fræk krage og lavede lidt drille-flyv henover Fjolle. 
Jeg lod ham løbe kragen op, og da kragen landede på et bord, og min lille jagthund godt, og efter naturens regler,  kunne have valgt, at fortsætte jagten, kaldte jeg ham til mig – han tog et sidste blik på kragen og løb i fuld firspring hen, og satte sig på plads, og kiggede stolt op på mig.

Blop havde stået og betraget hele scenariet tæt op af mig – og jeg synes, jeg spottede en anelse “storebror-stolthed” i den gamle drengs øjne.

Eller også var det bare fordi han havde lugtet, at der i min jakkelomme stadig gemte sig to stykker kyllingpølse, der rigtigt nok var gemt som sidste belønning for en lykkelig morgentur på vakle-ben med krumme spassertæer.

Nu sidder jeg med min morgenkaffe.
Begge hunde sover, Blop snorker højt.

Glemt for en stund er smerter og ild i nakken.
HUNDE ER HELSE.

Længe leve Hanegals økologiske kyllingpølser og positiv indlærings-klikker-træning.
Jeg er en hund efter mere.

Økologi er vejen frem
for os.