Oskia og mange spørgsmål, så jeg spørger Mette Milan
Jeg har været lun på brandet i en årrække, men har aldrig prøvet det. Jeg så på Mette Milan’s Snapchat, hvor glad hun var for brandet. Hun smurte sig ind og af med Oskia.
En dag fik jeg en besked inde på Snapchat fra Mette; “Ibbe, du skulle altså selv prøve Oskia, tror lige at det er noget for dig. Må jeg ikke forære dig et par prøver?”. “Jo tak” svarede jeg “hvor sødt af dig”.
Så kom der er fin lille kasse med prøver, og jeg hoppede i kassen, og der blev jeg til jeg havde åbnet alle prøverne, snuset til dem, og prøvet dem på håndryggen. Det er sådan jeg møder nye mærker; med næsen og fingrene.
Nu har jeg prøvet mig igennem (i ansigtet) alle de produkter Mette sendte, og jeg vil have mere. Jeg har tre produkter på min ønskeseddel, som jeg bare må håbe på, at julemanden har på lager på Grønland. Det er;
Micro Exfoliating Balm 50 ml kr 465, Massage Candle 200 gram til Jan og jeg kr 399 og Bedtime Beauty Boost 50 ml kr 699 – MINE JULEGAVEØNSKER (eller fødselsdagsønsker høhø 13.01.) – produkter, jeg endnu ikke har testet…
De produkter jeg har prøvet er: Renaissance Cleansing gel (genialt renseprodukt, der smelter på huden og opløser makeup uden at udtørre huden), Restoration oil (natolie der nærer til natten), 360 grader dagcreme (let dagcreme med hudglædende ingredienser) og en af de bedste masker, jeg nogensinde har prøvet; Renaissance mask 50 ml kr 499
Om Renaissance-masken:
Det er en nærende maske med peelende egenskaber, der giver den fineste glød – med det samme. En polererende og overfladerensende maske, der giver en lysere, friskere teint. Med MSM, passionsfrugt, grape, lemon, AHA, papaya og enzymer. Den er koralfarvet, når man kigger i dåsen (!), men bliver hvid når den smøres på (og mens den trænger ind og arbejder, bliver den transperant). Huden efterlades glattere og med en smuk glød. Velegnet til alle hudtyper og med en frisk duft af rose, passionsfrugt og kamille, alle økologisk certificerede. Jan er også fan (når jeg masserer den ind på ham).
Oskias Renaissance Mask fjerner de grå hudceller uden aggressiv og skadelig fjernelse af de øverste hudlag.
En fantastisk maske. Prøv den for pokker. Ønsk jer den. Køb den. Wauh, siger jeg bare.
Tilbage til Mette Milan. I kan selv læse mere om hende HER. Jeg har lige tre spørgsmål til hende, som jeg har sendt og fået svar på – METTEs SVAR;
Hvor stammer din kærlighed til Oskia fra?
Min kærlighed til Oskia stammer fra, at jeg vandt Renaissance masken i en konkurrence for 3 års tid siden. Her havde jeg gang i egen udredelse af huden. Jeg havde givet op og sammensatte selv, selvom jeg vidste meget lidt om sagerne. Så kom Oskia præmien ind af døren, og jeg prøvede denne her frugtsyremaske. Da jeg skyllede den af, så min hud helt anderledes ud og føltes bedre end i flere år. Efterfølgende gik jeg Oskia-amok i et års tid, måske to, og købte faktisk samtlige produkter i serien til mig selv. Masken har jeg brugt op 4-5 gange. Elsker den!
Hvad kan Oskia, som gør serien uimodståelig, og hvordan vidste du, at det lige ville være noget for Ibbe?
Serien er baseret på mineralet svovl (msm) som er fantastisk for huden. Oskia er et brand til alle hudtyper, om man har uren eller tør hud. Man oplever effekt, man får noget for pengene. Oskia er et high-end brand, men med rette – lige dig. Når jeg åbner min klinik, som kosmetisk akupunktør, bliver det også med Oskia som om drejningspunkt.
Hvor lang tid har du forhandlet Oskia, og er du eneforhandler i Danmark?
Jeg har forhandlet Oskia i 6 måneders tid og jeg er pt eneforhandler i DK. Jeg bestiller direkte fra Oskia i udlandet.
OG HVAD VIL DU SIGE MED DENNE BLOGPOST IBBE?
For det første tak til Mette for at introducere mig til brandet – og tak for svar*. Jeg forstår bgejstringen. Det er helt særlige og skønne produkter. Min varmeste anbefaling til mine læsere herfra; OSKIA SKAL I PRØVE. I kan købe Oskia hos Mette online (og hvor I ellers kan finde det, har jeg ikke undersøgt).
Der er en julegaveæske hos Gettheglow, som jeg synes, I skal tjekke ud. Der er luksus for pengene, og en vidunderlig gaveidé til KONEN (kære mænd, der ofte spørger mig her i juletiden, hvad I skal købe til jeres DAMER – køb denne).
SÅ kom OSKIA på Ibbyheart, og det er jeg meget glad for. Måske er også I blevet smittet af Mette’s og min glæde ved Oskia? Hva’ tænker I? Kender I Oskia???
*Mette vidste ikke, hvad hendes svar skulle bruges til. Det ved hun nu. Yeah.
Rie Dyrnes skriver
Jeg fik netop denne maske i en beautybox, og har lige brugt det sidste. Jeg er fan. Må straks ind og bestille en ny. Har aldrig prøvet de andre produkter, men kan være de skal på ønskesedlen :O)
Susanne G skriver
Hej!
Jeg klikkede ind på denne post, fordi der stod i Bloglovin newsfeed, at jeg ville blibket linket til en post med overskriften “Et tip til fugtmættet hud for under 100 kroner – lige nu” (med et billedet af Clinique moisture surge).
Hvor finder jeg det indlæg?
ibbyheart skriver
Den er taget af igen da produktet hurtigt blev udsolgt knus
Susanne G skriver
Okay.
Hvad var det for en størrelse og fra hvilken butik? Var det til 100 kr.?
Mette MM skriver
Jeg er kommet igennem 3 cleansing gels – og min sarte hud elsker den. Lige nu er jeg dog igang med Emma Hardie Morenga cleansing balm, som også klart kan anbefales.
Og ja renaissance masken har stået på min hylde de sidste par år 🙂