Overvægt i julen
Var der så ligevægt i julen Ibbe?
Var der overvægt?
Balancen var da ikke perfekt, men perfekt har jeg heller aldrig sagt, at jeg er.
Jeg har spist godt. Jeg har spist konfekt og chokolade. Det smagte skønt. Jeg har drukket sodavand, vin og shots. Jeg har spist de grøntsager jeg ku’ finde midt i julemaden.
Min mave har lidt lidt. Den har øffet med rumlelyde og let lind bæ 😂
Jeg er okay.
Julen har ikke fået mig på afveje. Den har bare været julen. En jul lige som den skal være med god mad og en slags overspisning.
For at få balance i julen har jeg “spist” børnebørn og hunde. Jeg har nydt tiden med dem så meget jeg kunne, og dét har skabt balancen i mit liv. Jeg er mæt og hel.
Jeg er ikke forspist. Jeg er i stedet forelsket i Malthe, Viggo, Fjolle og Luna og minderne…
Julen kostede lidt over to kilo
Det er okay. For julen var god. Jeg nød. Jeg havde det efter omstændighederne (et aktivt attak) godt. Attaket fik ikke offentlig taletid. Jeg bed smerterne i mig, og jeg fik det bedste ud af julen 2018 med stærke smerter i venstre ben. Jeg nød familiens selskab – og maden.
Nu er det 2019
Det er den 10.januar. Jeg har nu tabt julen igen. Jeg er på samme vægt, som da jeg havde tabt 11 kg midt i december. Så jeg er back on track – ligevægt.
Når jeg holder min fødselsdag på søndag, spiser jeg kager (glutenfri) og nyder champagne. Det er ligevægt.
Jeg har stadig en rigtig god følelse mht FRA OVERVÆGT TIL LIGEVÆGT. Jeg tror stadig på, at der en dag kommer en bog…
Møs fra den vingeskudte Ibbe, der hører Flush af Virginia Woolf (tak for anbefalingen til Nelsons mor), mens jeg sidder i sofaen med benet oppe og Fjolle ved mine fødder…
Birna Lambaa skriver
Du er en af mine heltinder, Ib❤️❤️
God bedring🍀❤️
ibbyheart skriver
Du er vel nok dejlig