Ole H har en ægthed og hjertelighed over sig, sjældent set, kommende fra den jyske muld.
Jeg måtte se ham live idag, da Sephora åbnede sit flagskib af kædens smukke butikker i Illum,-
Sephoras første i Danmark, men jeg håber, at der kommer mange flere.
Udvalget af skønheds- og makeup-produkter er bredt og rigt.
Der er næsten alle de gængse serier, vi kender fra Matas og Magasin – men derudover har de deres egen Sephora-serie og serier, som vi ellers normalt har måttet købe over nettet, hvis vi havde forhåbninger om, at de skulle på badeværelseshylderne, BLISS, Benefit Cosmetics, Leonor Greyl etc…
Ole stod klar, da jeg kom derind.
Han havde allerede mange kunder.
Han var så dygtig,- en helt igennem vidunderlig mand – og sælger.
Han solgte ALT, hvad han berettede om – og altid med et kærligt blik, og han lyttede tålmodigt på kundens hudproblemer. Jeg kunne være blevet stående op af ham helt dagen – og bare have lyttet og lært.
Ingen af de andre sælgere jeg mødte derinde nåede op på hans niveau. Jo, der var en kvinde ved Aveda-standen, der kunne sit kram – men ellers må jeg med skam berette at VIDEN OM – (viden om ethvert produkt i butikken) ikke var en forudsætning for ansættelse hos Sephora.
Bl.a stødte jeg ind i to unge piger, der stod ved BLISS-standen. Jeg spurgte nysgerrigt til produktserien – indhold? særkende?- økologisk? – med eller uden parabener? – og deres svar lød:
“Det er fra New York”
“Der er parfumeplanter i”
“Det er meget godt til sådan nogen der har travlt”
“Det er godt til MONELYLER -MONEkyler øhm – hvis de er fyldt med fedt”
HJÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLP!
Pigerne ved diskene havde åbnings-dag-kuller, og var helt klart IKKE uddannet i parfumebranchen.
Dem, der stod ude på gulvet, ved Sephoras fantastiske makeup-serie, var rigtig dygtige – og vidste hvad de snakkede om, når de vejledte de unge piger i makeup,- concealere og mineralpudder etc.
Deres hårprodukt-udvalg var et postivt element. Bl.a har de Bumble and Bumble, Leonor Greyl, som jeg storelsker – og også, som nævnt før, en stor Aveda-afdeling.
High Cosmetic-serier, som Clarins, Lancôme og Clinique, er i butikken, tæt op af økologiske serier som Cowshed, Karameju, Rudolph Care etc
ALLE kvinder, der elsker at lege med makeup, kommer til at prøve at gå ind i Sephora.
Det skal være som en god turistattraktion.
Priserne, på Sephoras egen linje, er rigtig rare.
Æstetisk indretning.
Stort udvalg.
Stort udvalg af produkter uden parabener.
Potentiale til at blive dygtige – de skal have nogle flere chancer af undertegnede til, at vise om der er viden og uddannelse indover pigerne derinde.
Alligevel blev jeg fristet og shoppede lidt.
Jeg shoppede for kr 910, og fik følgende:
to badeshampooer
to håndsæber (een med chokolade, som jeg allerede har taget i brug)
rensetonic til ansigtet
appelsinhuds-knuser-gele
bodycreme til tør hud
makeup-svampe
plastbadekar
neglelak
to øjenskygger
neglelakfjerner med pude, som du lige stikker fingerneglen ned i
og jeg fik en gave derinde,-
en plejende læbepomade.
Eller jeg fik to gaver derinde –
gave nr. to var, at se Ole Henriksen live og få et smil og en hilsen af ham.
Det var dagens bedste oplevelse.
En del af de ansatte skal smækkes i deres måse – og sendes på salgskursus hos Ole Henriksen him self.
Men jeg tror alligevel på Sephora.
Rammerne er i orden.
Udvalget er i orden.
De skal nok komme efter det.
Velkommen til København Sephora.
I har været længe ventet.
Kærlige hilsner
Materialisten
uddannet i 1995
Kit Bjerre Duus skriver
Husker tydeligt dagene fra Matas. DU vidste, hvad du talte om, og DU så alle dine kunder. Og det var jo derfor du var så berømt, elsket og berygtet. Jeg har endnu ikke mødt en materialist, der når dig til sokkeholderne!!!!!
Ib skriver
Tak Duus
Kan du huske Elysium gaveæsken fra Clarins?