Pink Molécule, champagne, abrikos og forår
ZARKOPERFUME har fortryllet mig igen – med PINK MOLéCULE 090.09
Det er det nyeste skud på stammen i ZARKOPERFUME’s duftunivers.
I ved, at jeg er forelsket i MOLECULE 234.38. Den har jeg skrevet om HER. Jeg har allerede brugt en flakon op. Helt seriøst. Jeg har en ny, der lige er blevet åbnet igår. Pyh.
PINK MOLéCULE 090.09 er mere flyvsk, festlig og fin end MOLéCULE 234.38. Jeg tror, at det er champagnen. Det kan også være abrikosen. Jeg ved det ikke 100%, men jeg ved, at den passer perfekt til forår, ferie, hverdag og fest. PINK MOLéCULE er stadig så ny herhjemme, at jeg endnu ikke har nået at være på fornavn med den. Vi er ikke begyndt at danse tæt endnu. Vi kører lidt 80’er disko af imens vi står og tripper fra side til side og drikker pisang ambon. Det er ret underholdende.
Jan synes, at jeg dufter himmelsk med den på. Han er nem at lokke kys ud af i forvejen, men en duft af abrikos og champagne hjælper da altid.
Parfumen er speciel i dens opbygning, da den ikke har en hjertenote. Der er topnote og bundnote.
I toppen er der hyldeblomst, abrikos, sort orkidé og pink moleculer
I bunden er der mahogni, cream akkord, der er lavet lidt som en balsam blød, lækker og fløjs agtigt
og sort træ.
Fortryllende
Den er fortryllende som en prinsesse på rulleskøjter med MOËT Champagne i fine krystalglas.
Jeg er fan. ZARKOPERFUME forstår at vække noget i mine sanser, der gør, at jeg vælger den samme parfume hver dag, men den dufter ikke hver dag af det samme. Det er spændende, unikt og smukt.
Nu har jeg to parfumer at drøne rundt, på de pink rulleskøjter, med, og som sagt er PINK MOLéCULE så ny endnu, at den endnu ikke er blevet min tætte dansepartner. Jeg vover den påstand, at det sker inden længe. Pink Molécule bliver et gigantisk hit – EN KLASSIKER ER FØDT.
Husk at tjekke ZARKOPERFUME’s duftunivers ud inde i MAGASIN. Du bliver garanteret også fortryllet. Hvem ved, måske møder vi hinanden med et krystalglas fyldt med pink champagne, og vi smiler og dufter til hinanden og udbryder “ZARKOPERFUME’s nye?”…
Pris kr 700 for 100 ml
Johanne skriver
Den glæder jeg mig til. Købte jo Molecules 234.58 da du skrev om den og den er jeg så glad for. Holder øje med magasin
tak Ibber
Kit Bjerre Duus skriver
Mere fortryllende reklame, kan man vist ikke få. Jeg er allerede fan uden overhovedet at have lugtet til den❤️❤️
Charlotte skriver
Klart a og den er rent eventyr ❤️❤️❤️