Pink Torsdag i et fællesskab, Del 3, Hard Rock Café
“Jeg vil gerne give jer sådan en T-shirt, i to søde”. Ja, sådan sagde Dorte’s mand, da vi var på Hard Rock Café København i lørdags. Vi havde været på Christiania med deres sønner (den ældste er mit gudbarn). Bare os fem. De fem. Hippie-trip. Min familie fra Everten. Min søster i hjertet og hendes familie. Dem jeg holder ferie hos i december. Dem der rummer mig lige som jeg er. Min familie.
På Hard Rock blev vi mødt, ved indgangen, med pink sløjfer. Pink Ribbon. #Pinktober. 15 procent af hver Hard Rock-Campaign For Breast Cancer Awareness-item doneres til Cancer-forskning. Vi købte også armbånd. Per gav os vores t-shirts. Jeg var lige ved at tude derinde. For Dortes mor har haft brystkræft. Hun vandt over den. Gik et hårdt forløb igennem. Overlevede. Vandt. Det usagte er, “bare det ikke er arveligt”. Det frygter vi. Det var en smuk gestus. Fuld af kærlighed til Dorte fra Per. Jeg er taknemmelig for at modtage og være en del af dem alle fire. Da vi var på café i mandags, havde Dorte og jeg begge to vores t-shirt på. Det var ret cool og virkelig PINK POWER and LOVE. #Pinktober.
Hvis du bor i København, eller tæt på, så kig forbi og støt, hvis du synes. Jeg er vild med t-shirten. Den kostede kr 215. Armbåndene kr 10.
Du kan også støtte min indsamling HER
OM PINK TORSDAG: I oktober måned finder du Pink Torsdag herinde. Det er en serie indlæg, som vil blive udgivet i oktober for at øge bevidstheden om brystkræft. De andre “pink ladies”, der også kører Pink Torsdag er: Maria (Rijah), Charlotte (Chakalacquer og Skalotteløg) og Eva (EvaK) på deres skønne blogs. Kig forbi dem, hvis du vil mærke mere pink power.
Emillia M. skriver
Ved du hvor man kan købe de fine sløjfer på en sikkerhedsnål? De lancerer dem ikke rigtig nogen steder, og jeg ved ikke helt hvor DIY jeg lige føler mig i den her uge.
ibbyheart skriver
Kære E, har du set denne her: http://webshop.cancer.dk/stoet-et-saerligt-formal/stoet-brysterne/835/sloejfe-broche-med-lyseroede-glassten – jeg har ikke set den i nogle butikker i år, men den kan købes i webshoppen, den er så fin – pøjpøj og skriv endelig hvad du gør og om du finder den et andet sted knus fra Ibbe