I goodiebagen fik jeg en rigtig dejlig creme. Det er første gang jeg har “fysisk kontakt” med dette danske brand. Jeg har læst om det og fulgt brandets vej på den danske mediehimmel.
Purely Proffesional har brugt mange af de store bloggere herhjemme til at profilere sig (de kender ikke mig – endnu tihi). Det har de gjort med stor succes.. Det er en god, effektiv og REN creme, der passer til alle hudtyper.
Jeg har brugt den til mine fødder. Jeg sidder netop nu med fødderne i en balje og efter badet skal de smøres ind i den sidste rest af cremen. Dernæst puttes fusserne i et par bomuldsokker og så er de meget glade, og det er jeg også. Jeg elsker RENE og BLØDE fødder.
Purely Professional repair cream 1 er en ekstra plejende creme der bla kan bruges til tørre hænder, ru og tørre albuer, tørre og “grimme/grumme” fødder og andre “belastede” områder. Cremen indeholder morgenfrue, abrikoskerneolie, jojobaolie, mandelolie og kamille som tilsammen heler sprækker, virker fugtgivende, nærende og også mindsker rødme i huden.
Konsistensen er ret unik – da den ikke fedter. Den er “tør-fed”. Den er meget drøj i brug. Jeg har været rigtig glad for den.
Purely Proffesional repair cream 1 får fire stjerner ud af seks mulige.
repair cream 1 indeholder (INCI):
AQUA, PRUNUS AMYGDALUS DULCIS OIL (mandelolie), PRUNUS ARMENIACA KERNEL OIL (abrikosolie), SIMMONDSIA CHINENSIS SEED OIL (jojobaolie), CETEARYL ALCOHOL (vegetabilsk stof), CETEARYL GLUCOSIDE (binder vand og olie sammen i en creme), PHENOXYETHANOL (konservering), CALENDULA OFFICINALIS FLOWER OIL (morgenfrue), CHAMOMILLA RECUTITA FLOWER OIL (kamille)
Pris kr 195 for 80 ml
Purely Professional indeholder hverken parabener, SLS, farve eller parfume.
Purely Proffesional siger selv:
“Vi udvikler hår- og hudplejeprodukter til alle, der vil mindske brugen af parfume, farvestoffer, konservering og anden unødig kemi uden at gå på kompromis med kvaliteten – for at give dig følelsen af dit naturlige hår igen.
Vil du have et enkelt og gennemskueligt produkt, der samtidig er lækkert og af professionel standard, så prøv Purely Professional. Udviklet i samarbejde med danske frisører.”
Jeg vil gerne ved lejlighed prøve deres sulfatfrie shampooserie.
Indtil videre har jeg i hvert fald været glad for cremen til mine fødder og også til mine hænder.
Jeg må nok hellere ønske mig en ny til vinterens tørre luft og inden frosten kommer…
Tak til Johanne – endnu engang – tak for den lækre Goodiebag. Jeg er glad for, at jeg endelig fik mulighed for at prøve Purely Proffesional.
PS:
Er der nogle af jer, der læser med, der har stiftet bekendtskab med Purely Proffesional? – i så fald – hvad er jeres erfaring???
Barbara Gierycz skriver
Hvor kan det købes henne? Lyder som en creme mine fødder godt kunne tænke sig at prøve. 🙂
Ibbe skriver
Hey Barbara
http://purelyprofessional.dk/forhandlere-af-purely-professional/
følg link for forhandler liste – min veninde har købt en i deres webshop på min anbefaling – og hun elsker den
godnat og tak for kommentar
Ib
Hannah K skriver
Den må jeg altså have fingrene i
Ibbe skriver
Jeg sys i hvert fald den er rigtig god
Natnat fra
Ib
Louise T. skriver
Lyder som den perfekte vintercreme 😀
Eller måske efter en omgang BabyFoot, så der går lidt længere, inden den hårde hud får fat?
Ibbe skriver
Ja, den skal i hus inden vinterens komme – smed tuben ud i går – brugt op ahhhhhh
<3