Prøv noget nyt
Bryd vanerne
Prøv at tørre dig med håndklædet anderledes end du plejer (her i sommeromskiften i vejret, kan du prøve at lufttørre nogle dage – og ellers bruge et lunt håndklæde på en gråvejrssommerdag). Plejer du at starte med at tørre ryggen? – så start med maven nu. Start med ryggen, hvis du plejer at starte ved fødderne. Læg mærke til hvor meget vanemennesker vi er.
Du plejer garanteret altid at tørre dig efter badet på samme måde, ikke?
Tænk over det.
Udfordr hjernen.
Giv den “noget at tænke over”.
Prøv det.
Meld retur med erfaringer.
Jeg har en fest med det. For jeg glemmer at gøre det anderledes – og kommer i tanke om det undervejs. Så starter jeg nogle gange forfra og bryder vanen.
Opvask (når det en sjælden gang sker – for ellers er Jan mr BOSCH eller Miele haha)
Tør knivens skaft af først. Gaflens skaft først måske. Tør tallerknen på forsiden først eller bagsiden. Gør det modsatte af hvad du plejer
Børst dit hår med den modsatte hånd du plejer. Skift mellem højre og venstre hånd og side af håret. Tag venstre sko på fremfor højre sko først.
Snyd hjernen. Styrk hjernen. Leg med hjernen. Lad hjernen gøre det den er bedst til; at være vores allierede i kampen for et godt liv.
Meld tilbage til mig med jeres vaner – og prøv at bryde dem – bare lidt – og se hvad der sker. Livet bliver sjovere faktisk – og hjernen mere “brugt” og mere brugbar.
Møs fra Ibbe
Annette Retlef Jensen skriver
Det er en sjov ide,det vil jeg prøve af. Jeg har foræret min mand en boks med kærlighedskort i forbindelse med vores 30 års bryllupsdag. Æsken er fyldt med 52 kort(1 kort hver uge i et år) med opgaver der kan hjælpe med at styrke nærværet og kærligheden i et parforhold.
En af opgaverne var at bryde vanerne ved at bytte plads ved spisebordet, i sofaen, sengen osv. Det var en udfordring der gav meget morskab og samtidig føltes det underligt med de nye pladser. Mangler du et friskt pust til parforholdet så kan jeg anbefale denne boks.❤️❤️❤️
ibbyheart skriver
Ej hvor smart hvor køber man sådan en box?