Prøv venlighed
Jeg bliver så glad indeni, når jeg mærker venlighed. Det kan være alt fra bilen, der stopper (og der smiles fra bag rattet), når Fjolle og jeg skal krydse en vej, og det kan være et smil fra en fremmed på gaden. Jeg tror, at vi alle har brug for det.
Verden er af lave. Der er krig i Europa, og vi gør hver vores for at (over)LEVE.
Venlighed er en god ven. Læste engang på en Gajol-pakke “VENLIGHED ER DEN OLIE, DER FÅR LIVET TIL AT GLIDE”. Jeg glemmer det aldrig, for det er så sandt, så sandt…
venlighed
Venlighed er så nemt. Det er noget, vi alle kan finde frem – en hjælpende hånd i en svær tid til en ven – eller til en fremmed. Det kan være penge, gaver, tjenester etc – og jeg synes, vi alle skal huske, MAGTEN ER OGSÅ I ORD…
SPEAK KIND WORDS – sig noget sødt, rart, opløftende, motiverende, venligt etc… ROSER SPRINGER FRA DIN MUND – og det er en herlig stund. PRØV DET.
Roser
Igår var jeg til en event med altid skønne Eau Thermal Avène. Vi skulle lærer nyt om BLÅT LYS fra solen. Det var en skøn, lærerig og meget opløftende event. Vi lærte noget nyt om blåt lys – vi fik skøn morgenmad – og vi var SAMMEN og kunne kramme og sludre. Det var ting, der var givende ved eventet. Yderligere bonus var, at jeg fik så mange søde komplimenter. Jeg kan sige ærligt, at jeg idag har spist dem til morgenmad, drukket dem som fløde i kaffen – og husket dem alle. Komplimenterne – de velmenende ord kom fra skønne, stærke, powerkvinder, som jeg beundrer og værdsætter. Johanne sagde noget sødt, Karina von D’ahe, Anette, Nina, Birgitte etc – der var så mange, der SÅ MIG – og som lige tog sig 1 til 2 minutter om at se mig i øjnene, og komme med en sød kommentar. DET GJORDE MIG SÅ GLAD.
Under et minut
Det tager under et minut at gøre et andet menneske glad med venlighed – en venlig kommentar. Jeg anbefaler jer det. PRØV DET. GØR DET. Sig noget om hårklipningen, hvis I synes, at den er flot. Sig noget om smilet, hvis I synes, den anden har et flot smil. Sig noget om vedkommendes adfærd, hvis I synes, at vedkommende er skøn. Komplimentèr løs på tøj, sko og makeup. Bare vær venlig – venlighed er tilværelsens olie, der får det hele til at glide nemmere…
Glem det aldrig.
Kærlighed ud over jeres dag
fra Ibbe
NOTE: til alle der har spurgt efter info om den COLLAGEN, jeg tager, så sætter jeg et link ind her – for det VIRKER !!!
Heidi Lander skriver
Det er så rigtigt og så let og gratis at være venlig❤️
Berit Ærensgaard skriver
Jeg deler gerne ud af smil , venlighed og kærlighed til mennesker og dyr . Det er gratis og det er godt givet ud …❤️
Og en stor krammer til dig søde Ib
Kh Berit
Vera Mou Kleffel skriver
Hej Ib
Hvis jeg møder nogen på min vej ud i livet, hilser/smiler jeg altid til dem. Det er ikke altid jeg får en respons, men når jeg gør, varmer det i mit hjerte. Der er så meget vrede i vores verden, vi har virkelig brug for venlighed.
Et dejlig stor kram til dig og god weekend
knus Vera
ibbyheart skriver
det er smukt