Pudderdåserne med AHA SERUM
Nanna er vild med Pudderdåserne. Selvfølgelig skulle hun (ibbyheart’s faste gæsteblogger) også teste, og anmelde, AHA SERUM fra Pudderdåserne.
Hendes anmeldelse kommer her:
Jeg har sgu været vild med Pudderdåserne i mere end et par år nu. De er for mig den type bloggere der fortæller “det her virker pga ingrediens A og B, og det er dokumenteret basta bum”. Der er ikke så meget Pantene- og Tampax-reklame over dem, hvis I forstår hvad jeg mener?
Pudderdåserne udgav en hudpleje serie for et halvt år siden, som jeg har været ret så glad for. Jeg anmeldte deres T zone peeling/BHA creme for et stykke tid siden, og nu er turen kommet til deres AHA serum.
AHA står for Alpha Hydroxy Acid og er en glykolsyre (frugtsyre), der er en ingrediens, der giver en mild peeling. Den opløser de døde hornceller, stimulerer celledannelse og hjælper med at stimulere hudens evne til at binde fugt. Dette gør bla, at de virker forrygende på bla pigmentpletter, rynker, urenheder og generelt bare glattere og smukkere hud.
Egentlig kan man vælge at peele enten ugentligt eller dagligt. Dette produkt er til brug 1-2 gange dagligt. AHA SERUM er i en hygiensk flaske med pumpe. Den har en gel-konsistens, der trænger hurtigt ind. Alle Pudderdåsernes produkter er uden parfume, så denne serum er selvfølgelig helt lugtfri.
Da jeg i forvejen bruge T-zone peelingen har jeg ikke kunne se den store forskel på min hud efter at have skiftet til AHA. Men da jeg startede med at benytte T-zone peelingen kunne jeg virkelig se en effekt på reduceringen af mine hudorme. Samtidigt har min hud fået en meget finere glød. Jeg er meget glad. Pudderdåserne har lavet produkter, der passer perfekt til min hud. Produkter jeg har ledt efter, især T-zone peelingen. Tror Ib (med gammel hud), er mere glad for AHA serum)…”
AHA serum koster kr 195 for 50 ml og kan købes i Magasin, og også i Matas i Frederiksberg Centret, hvor de har taget Pudderdåserne ind (om jeg så må sige). Læs om Pudderdåsernes anbefaling af T-zone Peeling og/eller AHA SERUM til de forskellige hudtyper HER
Nanna har ret. Jeg er mere til AHA SERUM end T-zone peeling, som Jan bruger. Den gør virkelig huden glattere, og er en herlig serum (et fund til pengene). Til en 44 årig gammel sag som jeg er. Nanna er 25 år.
PS: Nanna og jeg har ikke skrevet dette med armen vredet om på ryggen af Pudderdåserne. De aner intet om dette skriv. Som altid herinde på Ibbyheart deler vi gerne erfaringer ud. Denne erfaring med AHA SERUM kunne vi ikke holde for os selv!.
#pudderdåserne #ahaserum #udenparfume #gæsteblogger #ibbyheart
Skriv et svar