Purely Age-Defying renseolie fra Jurlique
Tør hud. Gammel hud. Olie. Olie. Olie. Mere olie. Jeg kan slet ikke få nok. I ved jeg bruger renseolie. I har læst min anmeldelse af den seneste her
Da den var brugt op, kom denne her med posten. Lucky me. Jurlique’s nye renseolie. Purely Age-Defying Nourishing Cleansing oil. Goddag nye ven. Velkommen hele vejen fra Australien. Du indeholder biodynamiske rene varer siger du?. Bla olivenolie, solbærekstrakt og sesamolie. Det er herligt.
Jeg bruger den de aftener, når jeg går i bad. To pump ud i hænderne sammen med lidt vand. Masseres rundt i ansigtet. Hvidt finmasket skum fremkommer. Renses af under rindende vand. Facemist kommes på. Afsluttes med natcreme. Godnat. Må ikke bruges omkring øjnene, men den svier slet ikke, hvis man klunter lidt i det, som jeg er god til. Duften er ren og mild. Følelsen på huden efter brug er rar, ren og rolig. Intet der strammer, intet er fedtet, blot nydelse. Derfor elsker jeg renseolier. De fjerner alle makeuprester og bagefter er huden mættet og glad og ikke sukkende efter næring. Til tør hud, til min hud, er renseolie ideelt 3-5 gange i ugen. Når det bliver koldere i vejret, sådan rigtig vinter, vil jeg bruge renseolie oftere. Nogle gange bruger jeg bare sesamolie til at rense makeup af med. Med Purely Age-Defying kan jeg godt mærke jeg får en følelse af mere luksus lækkerhed og skumeffekten gør at der ikke efterlades fedt på hudens overflade. I sparetider virker sesamolie, eller mandelolie fint, men når pengene er til det, eller posten sender et produkt til mig, ja så tager jeg gladeligt imod en fantastisk renseolie – og det gør min hud også.
Jurlique har lanceret tre nye renseprodukter, Purely Age-Defying Nourishing Cleansing oil kr 295(renseolien), Herbal Recovery Antioxidant Cleansing Mousse kr 295 (rensemousse) og Clarifying Deep Cleansing Gel kr 195 (rensegele). Bed din lokale Jurlique-forhandler om at vise dig produkterne.
Renseprodukter er en smag sag, og det skal være en smal sag at bruge dem. Lige som du kan lide det. Som din hud trives med. Jeg er til det hele; rensecreme, renseolie, vaskemousse, rensegele, vaskeklud, ansigtssæbe, ansigtsvand, renseservietter etc… FOR MIG KOMMER DET ALTID AN PÅ DAGEN OG HUDENS TILSTAND LIGE NU – og min egen tilstand lige der – lige nu, hvor nattens skidt skal fjernes om morgenen – eller makeup og snavs inden natten skal af.
Husk at rense hver dag!
Mette Hjerrild skriver
Esben (præ-teenager med stort P) bruger Formula 10.0.6 So totally sensitive, set på din fantastiske blog søde Heidi 🙂 Fedt at kunne finde et produkt som selv en teenager i svøb kan overskue at bruge , og JA den virker!
Ibbe skriver
Åh det gør mig vel nok glad i hjertet. Esben er for cool – sejt af hans mor at købe det