Elizabeth Arden præsenterer Ceramide Replenishing Cleansing Oil
Fjerner hurtigt og effektivt makeup og urenheder, og blødgør, fugter og plejer huden.
Hvis du er til rense-olier?, så kan denne fine sag fra Elizabeth Ardens anbefales. Ceramide Replenishing Cleansing Oil har en unik sammensætning af naturlige olier med en høj koncentration af omega-3, 6 og 9 samt E-vitamin.Jeg er vild med, at den ikke svier, og at den er så effektiv til jobbet…
Ceramide Replenishing Cleansing Oil opløser makeup, fjerner urenheder og giver huden intens pleje med essentielle lipider, der gør huden ren, blød og fugtmættet. Ceramide Replenishing Cleansing Oil forkæler huden med blødgørende og plejende antioxidanter samt abrikos-, tidsel- og olivenolie, der fjerner makeuprester og overskydende talg, og samtidig genopretter hudens fugtbarriere.
Når olien masseres ind i huden renses huden effektivt og olien efterlader huden blød og ren. Ceramide Replenishing Cleansing Oil er velegnet til alle hudtyper, også sart hud, og efterlader ingen snaskefedtede rester.
Anvendelse:
Pump Ceramide Replenishing Cleansing Oil ud i tørre håndflader, og massér forsigtigt olien ind i tør ansigtshud. Derved opløses makeup og urenheder hurtigt. Massér i 15 sekunder, fugt hænderne med varmt vand og fortsæt massagen. Vandet forvandler olien til et mælkehvidt skum. Skyl grundigt med vand og dup huden tør. Brug herefter dine daglige hudplejeprodukter. Formlen virker ikke poretilstoppende.
Ceramide Replenishing Cleansing Oil koster kr 220, og er drøj i brug.
IB SYS’: Da jeg var veganer og mere hippie end nu, brugte jeg sesamolie eller abrikoskerneolie til at fjerne makeup. De klarede opgaven fint, og fordi min hud altid er tør, var det ikke et problem, at de efterlod spor af fedt på hudens overeflade, men… Jeg finder det umanerligt mere delikat at bruge en renseolie som denne fra Arden. Min hud kan virkelig godt lide denne form for “renser”. Prøv at bede om en prøve hos din Arden-forhandler. Gå hjem og test. Jeg bruger den også til at fjerne øjenmakeup, frække Ibbe. Virkelig god. Dufter rart og mildt. Jeg elsker, at den er på pumpe. To pump pr. afrensning er nok.
Signe O. skriver
Den ér vitterlig noget nær fantastisk! Rig, men samtidig let – med tanke på at det er en olie.
Jeg kan også kun varmt anbefale den 🙂
ibbyheart skriver
Jaaaaa simpelthen super god
Lone H skriver
Elsker elsker elsker denne. Købte den som et sats da jeg havde hørt godt om den. Blev bestemt ikke skuffet. Den giver en følelse af luksus og holder længe da lidt rækker meget langt.
ibbyheart skriver
Lone I agree 👍🏻