Ros

Ros

En vestjyde må helst ikke blære sig. Det gør jeg altså idag ved at poste dette indlæg fra Mallepigen.

Jeg blev nemlig så ægte glad og taknemmelig for hendes ord. Mine piger dengang – mine kolleger – betød så meget for mig – i min Matas-tid. Det var så vigtigt for mig, at være en rar version af mig selv – der prøvede at lyse fremfor at gyse (hvis I forstår?)…

Jeg elskede at være i butik. Jeg elskede Matas-tiden. Jeg elskede som Matas var dengang, hvor vi virkelig gik op i at yde en god service samtidigt med at vi havde SAMMENHOLD – og var gode ved og for hinanden – alle kolleger – og ingen udenfor – vi var sammen…

Bærer ordene i mit hjerte

“… og Heidi har været den bedste læremester ever hun lærte mig hurtigt hvordan man ydede den bedste service, hvordan man var den bedste kollega og hvad god arbejdsmoral var, noget som der følger mig den dag i dag – da jeg var elev, var hun min helt store inspirationskilde og det er hun stadigvæk Jeg beundre hende så meget, hun er den største fighter jeg nogensinde har kendt…”

Hvis jeg kunne tåle tattoo’s – fik jeg fanme disse ord malet på min krop. Vestjyden i mig tumler med at vise jer denne blogpost – men den frække københavner-pige (mig – der har boet på Djævleøen – som de siger i Jylland – i 31 år!) jubler over ordenes betydning og den kærlighed de er givet med – af Malene Q.

Det var en fantastisk dag igår – hos mig – pinsedag – og jeg vil skatte deres besøg og ordene mellem os – forever.