Seks sommersikre hits
- Vælg pangfarver til læberne, eller vælg en skinnende lipgloss/lipoil. Jeg har valgt at vise Clinique’s nye frække Pop Lipgloss; Pop Lacquer Lip Color and Primer i farven 07 Go-Go-Pop og Clarins’ nye darling; Comfort Lip Oil fra Clarins i farven Cherry. De er mine to sommerlæbefavoritter. Clinique’s giver pang og fest, og Clarins giver pleje og shine. (Husk en læbepomade med høj faktor under)
- Brug gerne foundation, når du skal i sol, dog ikke hvis du skal syde i solen, så brug solmakeup. Når jeg bare skal være i solen på scooter (eller snart helst ben) med Fjolle – på ture – bruger jeg en BB creme over min solcreme, en god BB-creme med faktor. Lige nu bruger jeg den nye fra Urban Decay, som er uovertruffen. Den kan købes HER i seks forskellige farver (jeg har farven Medium Light). NAKED SKIN ONE & DONE HYBRID COMPLEXION PERFECTOR BROAD SPECTRUM SPF 20 er let i konsistensen, og giver den flotteste tone og glød til huden. Hvis I er nær en Magasin, så lov mig at gå ind og få en prøve i den farve, I finder frem til med hjælp fra det altid søde UD-personale. Mht makeupsvampe kan jeg varmt anbefale de nye fra Mcosmetics. De fås i Matas til gode priser – se HER Jeg så dem i min lokale Matas, og pigerne sagde, at dem der spurgte til Beautyblender gladeligt købte denne istedet. Det vil jeg også gøre…
- Vælg highlighterprodukter der fremhæver Jeres smukke glød. Den nyeste herhjemme er et Glow-kit fra Anastasia. Jeg fik til tilsendt i starten af ugen, og jeg har nydt at lege med det her i sommervarmen. Pudderne er så bløde og fine, og de har toner, der får min indre glød til at være misundelig… Den kan købes online HER Ellers køber jeg Anastasia i Frederiksbergs Centrets Matas. Jeg laver en video på FB en af de kommende dage, hvor jeg viser Jer, hva’ Glow kittet kan
- Brug en sommerparfume. Jeg har taget min Marc Jacobs Daisy Sorbet frem igen. Den dufter af sommer for mig. Daisy Marc Jacobs Sorbet Edition er lækker og frisk. Duften åbner med en saftig blanding af pære og passionsfrugt, mens jasmin lysner den blomstrede liljekonval. Træagtige noter efterlader en varm kropsnote på huden. Summertime <3 Har I duftet til denne udgave? Den ønsker jeg mig af Jan i sommergave <3
- Flotte tæer er sjældne, men alle pigers tæer er pænere med neglelak på. Kom neglelak på og husk at smør fødder og tæer ind i en god fodcreme HVER AFTEN inden du putter sover. Så vågner I med bløde fødder med farve på neglene, og det er altså så lækkert. Tjek de nye ud fra Rimmel HER – de hedder Super Gel – og de er super (husk at købe overlakken med – på tilbud netop nu).
- Brug en god bronzer. Jeg er ligeglad med om I køber en RIMMEL, Jane Iredale eller denne nye fra Clarins. Heller skabe glød med bronzer end stege i solen for farve – og dermed ødelægge huden. Det er mit motto. Selvbruner, bronzer, highlighter og en fræk læbestift, og jeg ser sommerfrisk ud.
Det var seks sommersikre hits. Nu siger vejrfolket, at vi kan forvente, at vi ik’ får så meget sol og varme efter imorgen og en rum tid frem. Netop for at holde sig selv kørende i håbet om, at sommeren kommer tilbage snart, er de seks sommersikre hits gode at bruge – både når solen skinner, men også når det er sommerkoldt og skyer tynger vores skuldre. Det er måske der de seks sikre sommerhits er bedst…
Ekstra tip: Prøv at bruge en makeup-fixeringsspray. Den sørger for ekstra god holdbarhed af makeuppen – og holder huden mat. Clarins’ er min favorit. Den fås HER
Lise skriver
Jeg har aldrig helt forstået det der med bronzer?
Pudrer man det i hele ansigtet eller kun nogle steder?
ibbyheart skriver
Kære Lise – jeg viser det i en video på Facebook i morgen – har du Facebook? Det er så nemt med bronzer