SKE-TEORIEN: Sådan formidler du dit energiniveau til andre
Sidder i sommerhuset. Det er tidlig morgen. Jeg har sovet godt i nat. Jeg kan mærke det. Fjolle snorker i kurven ved min side i køkkenet. Jan snorker i soveværelset. Skoven vågner derude. Jeg har lige set en hare. Jeg sidder og drikker kaffe, og kigger ud i skoven. Her er tyst, med kun lyden af de to snorkende – jeg elsker – og fuglefløjt i skoven samt tastaturets blide klak klak-lyde…
Jeg sidder og tænker over dagen, der kommer. Der skal ske dejlige ting. Vi skal se børnebørnene og deres familier. Vi skal have de to ældste børnebørn overnattende. Det er så dejligt. Vi skal hygge og slappe, have ild i pejsen, spille spil og gå ture mellem bygerne og spise lidt friske ærter fra en lille lokal butik samt takeaway fra Friskfisken…
Og så skal jeg i bad (i kke i havet, men i brusebad….)
Et bad koster 4-5 skeer!!!
For mig er det noget der skal overståes at gå i bad, men det kan ikke overståes – det skal KLARES. Det udtrætter mig enormt at gå i bad. Det er pga MS. Det er pga signalforvirring/føleforstyrrelser og fatique. Hvis jeg skal prøve at forklare det for en der ikke kender til det, så går jeg højst i bad 2 gange ugentligt. Helst kun 1 gang. Jeg er mega sej til at vaske mig og være ren og lækker (hoved/halefad og bad og to klude hver dag! – Jan vasker! ofte vaskeklude)… Et bad gør mig ligeså træt, som hvis jeg havde været til en koncert med Gnags og var 17 år, og hoppede hele koncerten til Rytme Hans, Går med hunden gennem byen og Vilde kaniner…
Efter alle brusebade har jeg lyst til at sove. Det jeg gør i stedet, er at have respekt for alle min ritualer til en badestund – og gøre det nice and not so slow but slow enough; vaske hår, to gange med shampoo, balsam på, vaske mig over hele kroppen med en lækker bodyshampoo, treate mit ansigt med god rens evt en maske, barberer mig der hvor der vokser hår, der skal trimmes OG UNDER HELE SEANCEN SIDDE på min badestol (som heldigvis også er her i sommerhuset)… Jeg afslutter alle bade med 1 minuts iskoldt vand, for at få lidt energi tilbage i hjernen – det hjælper mig…
hvis vi leger, at alle vågner med 12 skeer til en dags forbrug…
I mit tidlige forløb med MS blev jeg præsenteret for ske-teorien. Jeg fattede den med det samme, og besluttede mig for at “knække koden”. Jeg fandt ud af, at jeg havde halvdelen – 6 skeer – hvor andre havde 12-ish… Så begyndte jeg at sove til middag fast hver dag – først i 3 timer – og nu i 3 kvarter. Det gør jeg stadig HVER DAG, for så har jeg 6 skeer fra kl 6-14 – og så sover jeg 3 kvarter og vågner cirka kl 15 – og har seks skeer igen (15- kl 22) – og dermed kan jeg lege jeg er HELT NORMAL-ish, for så har jeg også 12 skeer på en dag. Når jeg en sjælden gang ikke sover de tre kvarter til middag, så tager det mig næsten en uge, at få balance i mit “regnskab” igen…
Heldigvis har mine nærmeste altid forstået min situation, at jeg skal sove og genvinde brugte skeer. Det er så vigtigt for mig, at få den pause hvor mit system ligger helt fladt ned, ryggen strækkes ud, hovedet lukker ned – og jeg bare går i det parasympatiske systems vugge!!! – og sover …
Ske-teorien by heart
Min hjemmeside giver mig energi, HVIS jeg formår “at lade det SKE”, lad mig forklare …
INTET af det jeg skriver herinde, er jeg “tvunget” til for at tjene penge, eller please PR-bureauer eller flotte firmaer. ALT jeg skriver om herinde er BY HEART. Det skal være sådan, for mig. Jeg bliver! “syg” af det andet. Jeg har min blog/hjemmeside, for at dele ud af min erfaring med hudpleje, makeup, hunde, ms og levet liv…
Jeg har ALDRIG lavet et indlæg herinde, fordi jeg SKULLE eller fordi et firma sagde, at jeg var nødt til for at få sendt et produkt/tjene penge. IT HAS NEVER HAPPEND…
Det er Ustressende at have min blog for mig. Jeg skriver, når jeg har noget på hjertet. Derimod er det essentielt for mig, at vide at I er derude, og læser med. Det gør mig så stolt, at I er her endnu, selvom der i perioder ingen lyd kommer fra mig herinde. Tak for jeres støtte og tålmod.
Nu vil jeg ud med Fjolle på min scooter (som jeg har lånt heroppe i Dronningens Ferieby). Idag går jeg ikke i havet, for jeg har ikke skeer til det, da jeg skal i brusebad herhjemme og får familie på besøg, og sådan må jeg (og mange andre) administrerer de skeer, der er til rådighed i det liv, vi har fået os givet…
Stay connected og find your happy spot today
Ibbe
Ann-Dorit skriver
Det er et fantastisk skriv. Jeg mærker din morgen, roen og din tilstedeværelse i det nu, der er præsenteret for dig. Præcis så levende som jeg oplever dig, når vi er sammen. Tak for med skeer 😄 at bidrage til forståelse af at et brusebad faktisk kan være en kæmpe hurdle og endnu mere for inspiration til at gribe vores hurdler, være i dem og gøre dem så lækre, som det er os muligt. Ske-teorien sætter virkelig daglig gøren og Laden i perspektiv. Taler vi gnisten, flammen, ånden i vores liv, eller hvad pokker jeg skal kalde det, har jeg aldrig mødt nogle med så mange skeer som dig! Altid dejligt og altid super inspirerende at læse dine skriv.
ibbyheart skriver
det er bare så rent og inderligt skrevet af hjertet takker jeg
Marianne Wie skriver
Jeg elsker dig med eller uden skeer ❤️
Og jeg elsker også ske teorien, som jeg også læner mig op ad.
Jeg er dog alene i mit liv og kan indhente nye skeer når som helst.
I går sov jeg det meste af dagen og også dagen før. Har opbrugt skeer for et stykke tid og det vil tage tid at indhente dem.
Det er ok for mig, at overskride mine grænser for sociale input.
Som du også navigerer på fineste vis 💪
Du er så skøn og uden bitterhed eller ynk, et forbillede jeg har set op til fra dine første spæde, sjove blog post jeg med det samme elskede. Du åbnede mine øjne for MS verden med humor og god energi ❤️💋
Jeg beundrer du har formået at have en side med lækre produkter, giveaways og altid svarer på spørgsmål om hudpleje, kosttilskud og makeup – et område hvor din viden er enorm. Men mest af alt elsker jeg du accepterer alle både med og uden produkter. Du ser mennesket der hvor det er, i den spæde start i livet med begyndende makeup lyst, eller den ældre mand der tænker at begynde med noget serum sent i livet. Hos dig er ALT OK ❤️
TAK for dig og dit åbne sind og for at gøre min og andres verden større
ibbyheart skriver
hvor er du bare sød at skrive det
Linda Pihl-Hansen skriver
Jeg husker første gang, jeg læste et af dine indlæg om ske-teorien. Den gav så dejlig meget mening.
Det er også et smukt skriv nu med en dejlig reminder.
Du er fantastisk til at sætte ord på, hvordan det er at være dig, og igen aftvinger det mig blot mere kærlighed og respekt til dig. LOVE LOVE LOVE
Anette Øbro skriver
Kære Ibbe
Hvor det her giver mening , selv min familie kan forstå denne fine illustration.
🥄🥄🥄🥄🥄🥄🥄🥄🥄🥄
Rigtig god dag til dig
Bedste hilsner
Anette Ninon
ibbyheart skriver
hvor er det smukt skrevet taaak