I ved, jeg både køber Chanel og Urtekram.
I ved, jeg vælger det jeg finder bedst.
Da jeg havde brugt det sidste af min Vitazing fra Origins (som i ved jeg elsker) op, havde jeg ikke råd til en 300 kroners investering. Derfor gik jeg i Frederikberg Centrets Matas, hvor jeg forsøgte at finde en erstatning til omkring 100 kroner, for det var det budgettet var til.
Jeg valgte at investere i den nye Miracle Skin Cream fra Garnier. Min veninde var med mig, og hun købte den også. Den kostede kr 99,95 (på tilbud, vi sparede en tyver hver). Skøn pris.
Vi er begge rigtig godt tilfredse med den.
Den gør det samme som Vitazing. Det eneste den mangler, for at være ligeså god, er de plejende egenskaber, som jeg godt kan mærke den mangler. Pyt siger jeg, for jeg kommer bare serum under.
Min Vitazing bruger jeg tidligt om morgenen, på de dage hvor jeg skal hurtigt ud af døren med hundene, og lige må sikre mig, at jeg ikke ligner et lig på en scooter med to søde hunde. Jeg kommer den på som en almindelig dagcreme og vupti har jeg glød og en ensartethed i ansigtet.
Sådan virker Miracle Skin Cream også.
Når den presses ud af tuben, er den hvid, og når den arbejdes ud i ansigtet bliver den lige præcis den farve din pigmentering tillader, brunlig, glød og glæde.
Den har faktor 20, men kan ikke bruges som solcreme. Den kan fint bruges i solen, men ikke til solbadning. Hvis i forstår?
Da jeg besøgte min lokale Matas på Peter Bangsvej og fortalte en af pigerne om min positive oplevelse med Miracle Skin Cream, lokkede hun mig til at købe Optical Blur, som hun var blevet så glad for. En dygtig sælger pirrer altid mit shoppegen, så den røg da med i kurven sammen med Gurkemeje fra BiOrto og vatpinde.
Optical Blur kommes på som det sidste, og giver lige den der helt fine finish, som en god primer; nemlig fine porer og mat overflade. Nogle kalder det Photoshop på tube. Den koster kr 109,95 for 30 ml (den var på tilbud til 89,95, da jeg købte den).
SPAR PENGE PÅ GLØD TIL ANSIGTET. Køb din Vitazing, hvis du har et pengetræ og har behov for den ekstra pleje fra bla mangoekstrakt. Køb Miracle Skin Cream, hvis du vil sparer penge og stadig få glød.
Få en prøve hos din Garnier-forhandler.
Se om den også tryller for dig.
Tip fra Ib – voila.
Mette skriver
Jeg har også købt Miracle Blur. Jeg synes den er lækker at komme på, og sidder flot i en time – rigtig flot – men så fedter den lidt senere på dagen. Mon det er min egen særlige hud, der gør det? Hvem ved. Lidt pudder kan altid redde dagen..
Hav en dejlig fredag aften, Ib 🙂
Kærligst,
Mette
Ibbe skriver
Mette, hvilken har du købt? Optical Blur eller Miracle Skin cream? Jeg sys Blur skal på i et meget tyndt lag for ikke at fedte og du har ret lift pudder redder dagen ofte
Mette skriver
Optical Blur 🙂 Bruger den primært til de små nuttede porer omkring næseregionen.
Lisbet skriver
Så er de begge bestilt på matas.dk
endnu engang tak for et godt råd Ibberpigen
Mia C A skriver
Hej Ib.
Hvad med CC creams? Lyder næsten som det er noget lignende. Jeg har købt en der fra The Face Shop, på eBay. Det er koreansk mærke. Jeg er lidt begejstret for den.
Tak for alle dine gode anbefalinger. Og din måde at skrive på. Det er en fornøjelse at følge dig.
Mia CA
Kristina Kloster skriver
Hej Ib
Fedt at du lige anmeldte de to produkter, for jeg stod med dem i haanden forleden dag og viste ikke rigtigt om de var vaerd at investere i, men nu maa jeg da proeve dem.