Taupe, muldvarp, glød, caviar og skønhed
Volapyk for nogen, indlysende snak om makeup for andre. Taupe og muldvarp; farver der hitter igen igen. Glød; highlightere og bronzers. Caviar; en rigtig dyr og dejlig foundation. Skønhed; er i noget, vi kan finde, hvis vi leder efter det, næsten alle vegne…
Her er der tale om de viste produkter på fotoet*. Dem vil jeg lige fortælle lidt om her:
- Yves Rocher single øjenskygger 31 Brun Acajou Nacré – 44 Capucine Nacré (orange) – 25 Réglisse Scintillant. YR er på vej (oktober) med nye single øjenskygger. Jeg skal nok tippe om dem, når de går online. Jeg har testet og leget med de her tre, og de minder om en blanding af Benecos’, Gosh Copenhagen’s og Isadora’s øjenskygger. De holder fint med en god primer under, men holder ikke voldsomt lang tid (på mine gamle øjenlåg) uden primer. Prisen er god. De kommer i 60 forskellige nuancer og med tre forskellige finishes: iriserende, mat og shimmer. Jeg glæder mig…
- Anastasia Beverly Hills Glow Kit SunDipped. Den har jeg lige skrevet om HER. Bronzes (mørk) Summer (guld) Tourmaline (taupe) og Moonstone (gylden).
- La Prairie Skin Caviar Concealer og Foundation m spf 15. Min er en gammel emballage-udgave, men den er god nok til mig. Den kan købes i Matas til kr 1520, hvis I skulle have lyst til det. Det er en luksusfoundation, der næsten gør, at jeg føler, jeg går med Chaneltøj og sko, når jeg har den på, og vader afsted i min gamle ECCO-STØVLER og Helly Hansen frakke (tihi). Det er derfor (samt kvaliteten), at La Prairie er en højt elsket HighCosmetic-serie.
- Uslu Airlines neglelakker COS (dyb rød) og MYK (muldvarpegrå). Fashionlakker der er hippe, også hos Ibbe. De kan købes online hos Storm til kr 160 for 11 ml.
- Urban Decay palette, en af mine mest brugte paletter. Den var en del af UD GWEN STEFANI’s forår 2016. Still loving it.
Det var bare lige det, jeg ville dele med Jer på en tirsdag i september, hvor jeg var ved havet kl 7 med Fjolle imorges og sad helt stille og kiggede på det. Åh, det er skønhed på et langt, langt højere plan end makeup kan præsterer…
*Et af de mest populære fotos på min IG-profil
Skriv et svar