Tid til pause
“Bloggen er ingenting uden dig Ibbe. Pas på dig selv. Spar dine kræfter. Hold fri”. Det er ord, jeg har fået af en nær veninde. Fordi hun har set mig, hørt mig, mærket mig. Jeg har været meget på, og for lidt af…
Jeg elsker livet ude i det sjove bloggerliv. Jeg nyder, at være ude og blafre lidt med mine løse lår og tynde hår. Jeg trives så godt med det sociale liv, når jeg kun tager hensyn til min sjæl. Min krop, derimod, kvæles langsomt…
Jeg har ingen betalte indlæg på bloggen, netop af den grund, som jeg nu skriver til Jer; jeg er syg, jeg kan ikke det samme som de andre. Jeg kan ikke have de samme aftaler og forpligtigelser, derfor laver jeg ingen aftaler om omtaler. Derfor tjener jeg ingen penge på at blogge. Derfor bestemmer udelukkende jeg, hvad og hvorfor og hvornår NOGET omtales på bloggen. SÅ JEG KAN TAGE EN PAUSE, før kroppen ligger mig ned med et attak!!! Min sjæl er blevet hørt. Den skreg;
“ja du har det sjovt derude i livet med de seje,
men du glemmer helt du dagligt vågner og ligner en reje”…
Jeg ligner en reje hver morgen – helt krum og spastisk og grå. Jeg skal lave øvelser og strække ud en lille times tid, før jeg får farve og bliver lige og mindre spastisk. Hver morgen. Jeg har smerter 24/7 – og ja også selvom jeg lever antiinflammatorisk. MS GØR ONDT – HVER DAG.
Så jeg tager en pause. I kan stadig finde mig på de sociale medier. I kan følge min dagligdag på Snapchat, mine billeder på IG og lidt af hvert og hver dag på FB. Bloggen og diverse anmeldelser af produkter er på pause. Punktum (der kan komme få op, der er forberedt allerede, så I må gerne kigge ind engang imellem, hvis I lige sys’).
Jeg skal ikke stå til ansvar overfor nogen. Ingen pr-burauer, firmaer og enkelt personer. Jeg har en blog, hvor jeg bestemmer. Nogle gange skal jeg bare have lidt hjælp fra mine nærmeste til at råbe min krop op – min sjæl op, så jeg ikke ender i endnu et attak. Det kan jeg ikke igen. Jeg vil ikke.
Imorgen poster jeg en helt herlig giveaway til Jer. Vinderen findes den 27.06, hvor bloggens pause er forbi.
Jeg glæder mig til at vende tilbage. Jeg er så taknemmelig for alle Jeres søde hilsner, kommentarer og besøg herinde. YOU ALL COMPLETE ME GUYS. I er de bedste. Tak fordi I er der.
Kærlighed over Jer alle – til Jer alle. Lad nu den verden glimre, husk JER SELV. Ibbe
Mette Haagensen skriver
For djævlen da, quind! Kan du så slippe knasterne og holde fri! Og selvfølgelig er vi – lige her – når du er klar, parat til start <3
Ha' en skøn pause med dine drenge, og hvem/hvad der ellers falder forbi <3 Er du nu sikker på, at 11 dage er nok? :* :*
Signe O. skriver
Ha’ en dejlig, dejlig “ferie”! Vi er her såmænd, når du vender tilbage – om det så er den ene eller anden dato.
Når man er lidt ved at få en nedtur, er det der med at “passe godt på sig selv” faktisk lidt svært – så der har man brug for, at andre passer godt på én i stedet. Skønt, du har sådanne mennesker i dit liv! 🙂
Vi “ses”! 🙂
Helle Hollerup Hougaard skriver
Kære Ibbe
det vigtigst i verden er at lytte til kroppen, det er den der skal få os i gennem hverdagen. så en pause når kroppen beder om det er et must. håber du får nogle dage hvor du kan nyde at sommeren kommer og få gavn af varmen 🙂
Rikke H Frost skriver
Godt du lytter, mærker efter og passer på dig selv og dine 🙂
Skalotteløg skriver
Hvor er det bare uretfærdigt, at det skal gøre så ondt at leve livet og grine frem for at ligge i sengen hele tiden 🙁
Jeg ville ønske for dig, at du kunne komme med til alt det sjove uden at være bange for at miste livet.
Sødeste Ib, lyt til kroppen og din skønne veninde. Selvfølgelig er vi her, når du pipper igen <3
Og jeg vil savne dig indtil da <3
ibbyheart skriver
Ville jeg også ønske skat
Rie Dyrnes skriver
Rigtig god pause… Venter med glæde til du er tilbage igen. Bare giv dig god tid ;O)
Stort KNUS
Sisi skriver
Godt at du mærker og lytter efter, til kroppen og de mennesker der holder af dig og passer på dig!
Håber du får ro, fred, dejlig tid med dine nærmeste, og fornyet energi i din pause fra bloggen – og om det så var den 27. juni NÆSTE år, ville jeg og vi selvfølgelig stadig læse med når du vender tilbage 🙂
Lone H skriver
Tror vi er mange der nok venter når du kommer tilbage. Så hold endelig fri så lææææænge du behøver.
Anne-Marie skriver
Uh hvor jeg kender det med at ville noget mere, end den dumme krop vil være med til. Det er så svært at acceptere, at det der er allermest sjovt også er allermest ødelæggende. Godt du har nogen omkring dig der støtter op om dig. Håber pausen giver fornyet energi. Og jeg læser også med, selv hvis pausen skulle blive længere.
Kh.
Anne-Marie
Sol Lykkehaab Jensen skriver
Jeg vil se frem til, at høre fra dig igen, når tiden er inde for dig.
Varme tanker
Sol Lykkehaab Jensen.
Helle Andersen skriver
Hvor er det bare godt at du har gode mennesker omkring dig, som kan hjælpe kroppen med at råbe din sjæl op, pas så meget på dig selv. Du er en kæmpe inspiration for os alle, kan du så passe på dig, så du også kan være det fremover. Kh. Helle
Uffe mummi skriver
❤️❤️ ❤️
You’ll be back!! …og vi ses på næste lyserøde date, kærlighed og løsfrosne boller på terrassen😉
Lis Rye Jensen skriver
Jeg ved godt at din lille ferie er forbi
Men lige netop fordi at kroppen nogle gange trænger til en pause, så har jeg først set din post nu.
Jeg har ikke MS, men jeg har så mange andre ting og der bliver ved med at komme mere til, og desværre tror jeg at det til dels er min egen skyld, fordi jeg ikke har lyttet til min krop og sjæl.
Jeg har altid sat mig selv og min sygdom og smerte sidst.
Ja godt nok har jeg 3 børn der alle har en eller flere diagnoser indenfor autisme spektret og jeg har selv måtte hjælpe dem fordi kommunen ikke har kunnet finde ud af hvor de har hørt til (sociale kontoret eller handicap centeret)
Men nu er de 2 ældste flyttet hjemmefra og der er kommet styr på den yngste
Så nu er der kommet lidt mere tid til mig og nu kommer alt det jeg har undertrykt frem i lyset med fuld kraft
Og holde da op hvor er der meget der råber op og jeg ved snart ikke hvad jeg skal tage fat på først.
Jeg har fået lavet mit knæ, der virkelig har givet mig grå hår og enormt mange smerter.
Det er blevet rigtig godt 👍
Desværre kom narkose lægen til at stikke for langt ind i ryggen da han skulle anlægge et epidural kateter og jeg har fået ødelagt nogle nerver i rygmarven
Det er desværre nogle af dem der styre blæreren og nummer to
Udover det så har det givet mig nogle helt sindssyge smerter ned i begge ben og nogle nerver smerter der slår alt hvad jeg har prøvet før.
Og desværre er der ingen der kan finde noget medicin der kan hjælpe mig.
Jeg er blevet henvist til neurologisk afdeling på Glostrup Hospital og til Rigshospitalets smertecenter med der er 14 måneders ventetid på at komme til smertecenteret.
Så jeg kender kun alt for godt til at skulle have en lille pause og det skulle alle mennesker gøre mindst en gang om året.
Bare væk fra det hele og prøve at få slappe af
Rigtig god bedring og jeg håber at din lille pause har været god for dig.