Top 13 efter et attak

13 ting der indikerer at attaket er feset ud

1. Joggingbukserne strammer. Fordi vægten er steget betrageligt efter ni dage med 500 mg Medrol dagligt. Anklerne ligner Arnold’s overarme. I will be back. As me. Knap så volumiøs.
2. Smagen af rust og dåsetun er erstattet af en hvidlig belagt tunge, der føles som et vattæppe med brakvand.
3. Bumser skyder frem på hage og hals. Små gule sataner med røde ringe omkring.
4. Nattesøvnen normaliserer sig ligeså stille fra pivvågen til vågen hver time til vågen hver 3.time…
5. Stilheden i hjernen er ren lykke. Ingen myldertanker om ”tager den mit syn denne gang?” ”hvordan skal jeg kunne gå med hunde, når jeg blot har 30 % syn og går ind i ting, er svimmel og brækker mig, hvis jeg kigger frem?”
6. Netflix kan ses med to øjne i moderat mængde, uden klap for øjet eller tv-brille* på (*Jans gamle brille uden glas på højre øje og med mørk tape over venstre øje)
7. Der kan blogges moderat. Stadig svært at fokusere.Venstre øje løber i vand konstant, når jeg kigger koncentreret på en skærm, men det kan se NOGET.
8. Høj puls, dobbeltslag i hjertet, kvalme, svimmelhed og rødme over hele kroppen aftager i styrke. I dag er første dag efter Medrolperioden, hvor jeg ikke har jordbærrøde kinder. De andre dejlige bivirkninger er aftaget før i dag. Så nu er jeg næsten normal. Bortset fra de tre extra kilo blæver.
9. Smerten bag øjet stoppede fire dage efter sidste indtag af Medrol på dag ni. Det var ligesom at komme hjem i mit eget hoved. Smerterne ved synsnervebetændelse er ondi. Dræbende. Livsglædeberøvende.
10. Jeg har lyst til at gå i tøj. Jeg har lyst til at have BH på. Hængebro har ellers været mit Trademark. De har været sluppet løs. Nu er de i BH igen. Nu er der ingen klaskelyde, når jeg går fra sofa til slik-skuffe. Det er rart.
11. Min morgenkåbe er til vask. Hallo, det er stort. Den trængte meget. Jeg har boet i min lysegrå lange morgenkåbe. Den eneste variation var rene trusser under kåben, og min hvide Dior-blærerøvs morgenkåbe (tak Svesse) har været ekstraordinært i spil enkelte dage.
12. Den store lyst til anti-inflammatorisk kost er erstattet af lysten til at svine min krop til. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men det er sygt, så usund, jeg har lyst til at være. Meget ærgerlig kombination, når joggingbukserne strammer. Jeg arbejder på sagen, og størrelsen af bagen.
13. Der er kommet kontakt til benene igen. Rollatoren pynter på terrassen og benyttes ikke nær så ofte. Kæmpe fremSKRIDT. Dog gik jeg ind i en dørkarm så sent som igår. Koordination skal der arbejdes på fortsat.

Men jeg er ovre attaket.

Jeg er næsten ved mine fulde fem igen.

Stadig med sløret sigtbarhed, men jeg sigter efter, at tiden læger den skade inflammationen i min synsnerve har forårsaget. En dygtig øjenlæge er ved min side. Jeg er tryg ved fremtiden, den nærmeste, for første gang siden attakets invasion for 23 dage siden!

Men jeg er ovre attaket!!!

Det har sluppet sin klamme hånd om min hjerne. Uden den hjælp jeg har modtaget fra nærmeste og fjerne, ville jeg ikke have stået her med min egen gode, gamle hjerne – og sjæl…

TAK kære Univers. Tak kære ALLE, der har heppet og sendt mig kærlighed i blomster, puddelsæbedispensere, småkager, postkort, gaver, æblemost, rugbrød, marcelkage, kanelsnurrer og laks. Tak til alle mine ”wingmen”, der har taget Blop og Fjolle på ture. Uden jer – ingen hjerne i bedring.

En kæmpe TAK til min elskede mand, tænk du kunne holde mig ud i alt den elendighed. Når man tænker på alt det vi har været igennem, er det vist tid til at lave et klippekort med sprøde blowjobs (undskyld tihi) – som tak. Er det et ti-turskort igen eller? …

Jeg er ret godt ovre attaket – med humoren indtakt. TAK.