Tryllecreme fra Avène
“Avène Cicalfate, 40 ml, 99,50 kr
Avènes Cicalfate er en reparationscreme af de bedre. Den er multianvendelig og kan benyttes til rifter, sår, hudafskrabninger, irriteret og skadet hud, myggestik, solskoldning, rød numse……you name it!!! Jeg kalder den familiens tryllecreme, hvilket hjælper når min søn på 7 skal have smurt noget på sine tørre mundvige;-)
Cicalfate er antibakteriel og danner en beskyttende hinde over den skadede hud, så den får ro og tid til at komme sig.
Som i de fleste af Avénes produkter har den et højt indhold af thermalkildevand, som virker beroligende og blødgørende.
Jeg har haft stor succes med at bruge den til mindstemandens røde blenumse, og til en tilbagevendende tør plet under det ene øje.
Den er drøj, så trods størrelsen skal man kun bruge en lille smule af gangen.
Jeg giver Avènes tryllecreme 5 stjerner:-)”
Anmeldelse af Lea, Ibbyheart’s faste gæsteblogger, der er mor til tre skønne unger (hvoraf Liva er en af dem).
BONUSTIP: Herhjemme elsker vi Cicalfate. Konsistensen er zinksalve-agtig men slet ikke fed og fedtet. Vi kan ikke udtale Cicalfate, så Jan siger “den franske lange”. Det hedder den hos os, når Jan bruger den til hudafskrabninger og tørre pletter på ryggen (som konen så finder, og smører ind – så de går væk). Jeg bruger den til hundene ved ømme poter og rå “nummi”. “Den franske lange” til næsten en hund er et MUSTHAVE i husholdningen…
Kit Bjerre Duus skriver
Når to så skønne kvinder jubler, er det garanti nok for mig