Sidste år – for snart et år siden skrev jeg dette.
Uddrag:
“Det er en nødvendighed. SERIØST.
Det er livsnødvendigt.
Mine ben, der har været igennem lidt af hvert!!! pga sclerosen, overvægt og sportskader HAR IKKE GODT AF 10 KILO’s overvægt.
DERFOR skal de af (kiloene )…
Som en hyldest til mine ben.”
Jeg startede NO DIET bloggen for at dele min vej over fedtbjerget, hvor jeg ville “bestige” ialt ti kilo.
Jeg nåede ikke toppen. Jeg gled i attak, dårlig ryg, sorg, tristhed og forkert OMsorg for mig selv.
Jeg er så flov over at indrømme det. Så flov over ikke at have nået mit mål. Jeg satte jo netop målet, lavede planen, for min egen skyld. Ikke for nogen andres. Så jeg er mest og meget, flov overfor mig selv.
Hvor gik det galt? Hvor slap jeg min omsorg for mig selv og mine ben?
Det gjorde jeg løbende, desværre ikke løbende på mine ben, men på sofaen i sorg over smerter og en følelse af at være fængslet i en krop, jeg ikke kunne samarbejde med. Jeg kunne ikke gå ture. Jeg kunne ikke bevæge mig fremad grundet ryggens skævhed og spasticitet i bækken og højre side.
Jeg har talt. Jeg har regnet. I fem måneder, af dette år 2013, har jeg været så smerteramt og smertetynget af en dårlig ryg, at jeg har stået stille. Ingen bevægelse. Bare stille. Ingen forbrænding af kalorier. Ingen sved. Bare smerte og stilhed. Stilstand. Tårer og tab.
Sclerosen har kastet et stort attak af sig i år. Den ramte bla bækkenbund og højre side af kroppen. Det skete i forlængelse af det frække hold i min ryg, og jeg må sige, at jeg kom NED MED NAKKEN.
Der er virkelig noget om snakken; alle kan knækkes. Jeg knak! INGEN, udover Jan og to af mine nærmeste, ved hvor langt ude og ked af det jeg har været. Jeg kan NU sige højt, at havde min læge ikke været der for mig, ved jeg ikke, hvor jeg var idag i livet. Jeg ved det virkelig ikke…
Søger jeg en undskyldning for at jeg ikke har tabt de ti kilo, som min plan var?
Måske!
Jeg har tabt mig det halve siden januar 2013.
Jeg har tabt mig fem kilo siden NO DIET bloggen startede.
Batter det noget.
Kan jeg være bekendt at skrive det.
Hvad er fem kilo?
Skal jeg skamme mig?
Skal jeg???
Hm, jeg ved det ikke.
Jeg er flov.
I hvert fald.
Jeg er ked af det overfor mine dejlige ben, der så gerne vil gå.
UNDSKYLD dejlige ben.
Må jeg få en ommer?
Ryggen er i bedring.
Benene vrinsker som vilde heste, der ikke har været på galopbanen i et halvt år.
De fnyser. De vil ud. De vil forbrænde noget krudt og nogle kalorier af.
Det er stadig min plan at tabe mig – tabe mig for mine bens skyld.
Kære ben, kan i bærer mig ind i 2014, så lover jeg jer, at jeg vil lette jer for de kilo, der gør det ekstra svært for jer, at bærer mig gennem livet. Har i stadigvæk tiltro til mig kære ben?
Tror i ibbyheart’s læsere har?
Tror i de vil følge mig ind i 2014?
Tror i de vil følge med i min plan for et lettere liv i fremtiden?
VIL I????
Sandra Andersen skriver
Ja for du er en inspiration for mange af os. Har selv MS og jeg læser fast dine skriverier. Du er meget inspirerende og givende, det er så flot. Du skal nok få smidt de overskydende kilo Ib. Du kan. Du vil.
Hilsen en fan fra Fyn
Sandra
Ibbe skriver
Søde Sandra
Tusind tusind tak.
Jeg er taknemmelig for dine ord.
Tak
Ib
Bente Kakobsen skriver
Det kan du tro, jeg vil. Det er SÅ flot, at du har tabt dig, selv om oddsene har været mod dig. Du har overhovedet ingen grund til at være flov, og jeg synes, du er mega sej.
Jeg håber 2014 bliver året, hvor du får luftet dine boots that were made for walking rigtig mange gange.
Godt og lykkebringende nytår til dig, smuksak 🙂
Carsten skriver
Kære “Lille søster”
Jeg er sikker på at dit sind, din glæde for alt og alle vil flytte dig langt ind i 2014. Dine ben skal nok tilgive dig 🙂
Knus
Brormand
Heidi skriver
Storebror Adler Juhl – I say thanks <3 – og kniber lille tåre <3
Ibbe skriver
Tak dejlige Bente <3 Tak – jeg jeg vil gå i boots og bare tæer
GitteBetjent skriver
Du sku’ skamme dig!
Men kun over, at du kan finde på at skamme dig.
Søde Ibber, du har kæmpet & slidt trods al for megen ufortjent modgang.
Du er alt for sej & jeg tror på, at du tager etape 2 i år 2014. Og skulle der smutte et enkelt kilo, jamen så er jeg gerne JuHuuu-pige for dig igen i 2015.
You go, Girl! 🙂
Alice Silkjær Møller skriver
Kæreste Heidi – du er bare så sej – og man kan ikke “kæmpe” alle kampe på samme tid -og slet ikke når man er ked af det – da søger man skjul tror jeg. Havde du kunnet gøre det anderledes end det du har gjort, så havde du jo gjort det. Ingen selvbebejdrelser. – Håber du får et godt 2014 – håber det bliver DIT år. kh Alice
Birthe R. Nygaard skriver
Ved du hvad søde Ibby..
Du er det sejeste menneske med MS, som jeg kender til. Du er for hård ved dig selv med hensyn til 2013.
Du har gjort hvad din krop formåede. Du er en knag til at skrive om de lyse sider også. Gør meget ud af dig selv, trods det at du har været nede og bide i gulvtæppet undervejs.
2013 blev ikke mit år heller. Slet ikke. Har andre fysiske sygdomme, som hindrer mig i at tage benene på nakken, og få smidt de kilo.
Lige pludselig røg der nogle kilo helt uden at jeg gjorde noget for det. Det skulle så vise sig at cancer var flyttet ind i min krop.
Er nu opereret den 20. december. Ved ikke om skidtet har forladt min krop endnu. Men det gør den ihvertfald med kemo. Heldigvis. Nu må jeg så vente med at smide de sidste 8 kilo. Kroppen skal bruge hvert et gram, som buffer for en tid.
Dit attak har sat en stopper for dit projekt tab mig så.. i år. Men seje Ibby kommer igen i 2014. Er sikker, for du er vedholdende over for dig selv trods din stemme sygdom. Vijlen er den halve vej, men krop og sjæl skal spille med.
Flovhed, det skal du ihvertfald ikke slå dig selv oven i hovedet med. Næh. Du kunne jo ikke få de ben til at lystre…
Din krop gør ondt, sorgen over manglende kontrol over egen krops formåen , kender jeg godt.
Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg må lukke munden, når det gør nas.
Enhver finder sin vej og måde at takle sygdom på. Du gør det rigtig flot. Virker virkelig taknemmelig over den støtte din mand, familie og venner giver dig. Måske det i grunden hjælper dig at tage den her snak med dine ben. Ja hvorfor ikke. .
Men flov skal du bestemt ikke være.
2014 kan da kun blive bedre.
Sådan ser jeg det kommende år. Også som skaldet.
Den møgsygdom skal jages HELT ud af min krop. Jeg tror jeg får nyt hår igen. Vil dog have lov til at skælde ud, over at 2013 var et skodår.
Du er et forbillede for mange, fordi du insister på det gode liv – trods alt.
Alt det bedste for dig i det nye år.
Knus fra mig til dig.
Ibbe skriver
Birthe, ❤️❤️❤️
Cancer kan smadres bedst med håb og troen på at al lidelse har et ophør.
Kemotiden vil smadre canceren, jeg er sikker på det. Når du skal genopbygge din krop vil dit empatiske hjerte og din smukke sjæl hjælpe dig.
Tak for ord til mig. Tak fordi du altid er der med ord. Du giver mig styrke og glæde, tak.
Ib skriver
Gittebetjeent, tak fordi du er min juhuuuuu pige. Jeg er taknemmelig
Ibbe skriver
Det håber jeg også / mit år – og dit.
Et bedre år for alle der har løbet pander mod mure og sure tider!!!
Kys til Alice ❤️
Lene Marie skriver
Kære Ib åh kære! Du har båret alt for meget smerte og sorg selv! Jeg forstår slet ikke du har haft kræfter til at tabe 5 kg! Jeg tror på dig smukke sjæl! Kys fra alle os her i hulen<3
Ibbe skriver
Elskede Lene Marie – du har ret. Jeg har båret alt for meget selv. Pyh, det er s’gu svært… Tak for kys fra hulen – hils drengene og Misse
Bettina skriver
Kæreste Ib
Du må ikke skamme dig…..
Bliver så ked af at læse at du ikke føler du har gjort det godt nok….
Du har på trods af alt hvad du kæmper med tabt halvdelen af dit mål. Det er så flot.
Du har på trods af alt hvad du kæmper med hjulpet rigtig mange herinde på din blog…. på facebook. … Fået smil frem. Været der for rigtig mange.
Jeg skrev sidste år : Du er den klareste stjerne. Det er du stadig. Du er et forbillede for mange min søde skat. Du er unik og den sejeste…… formår at smile gennem tårer og smerte…. formår at skabe smil på trods af smerter og tårer.
Håber 2014 vil blive dit år…. blive bedre.
Mange knus B
Gitte Seloy skriver
Altid til tjeneste. <3
Ib skriver
Søde Urban
du er god ved mig, tak
lad os gøre 2014 til VORES ÅR – SIGE det er vores valg – og sammen smile gennem tårer – og færre smerter …
kommer i snart til kaffe? cafe sokkelund snart igen?
Ib
Bettina skriver
Det er en aftale søde Ib. <3
Og ja det vil vi meget gerne. Tænker på dig når han skal afsted, og prøver at få det til at passe ind. Smerter har forhindret ture med ham. Men du er i mine tanker og håber vi snart kan få noget til at passe.
Kram
Pernille Frandsen skriver
Som fremmed må man vel godt fortælle et andet menneske det er noget særligt for det er du, du er skide sej og en stor inspiration for mig. Jeg er ved at lære at leve med en hjerneskade og den eneste forskel er at vi er lidt i udu i hver vores ende. Men vi er vel valgt til disse udfordringer fordi vi kan klare dem og være noget for andre…..
Marianne Mølgaard skriver
Sødeste Ib – du har gjort det bedste du kan, og ingen kan forlange mere, speciel ikke med den skod sygdom, som vi har til fælles. Og då lige en lille pudsig ting – natten mellem 1. og 2. juledag, drømte jeg at jeg fra min lejligheden, kunne se dig i gymnastiksalen overfor danse rundt med en flok andre, det lignede jazz ballet. Jeg bor på jorden, og har ikke en gymnastiksal i nærheden – så på mystisk vis drømte jeg om noget godt for dig <3. De kærligste knus og med et ønske om at 2014 bringer noget godt med sig – så ønsker jeg dig og dine, et lykkebringende nytår – Marianne
Ibbe skriver
Tak Pernille.- ja lidt i udu skal ikke forhindre os i at suge marven ud af livet, vel? Vi må gerne være her og vi vil og vi kan – vi holder hinanden i hånden i 14′, okay?
Ibbe skriver
Elskede Marianne – vi to – vi kan godt fortsætte med at drømme sammen – drømme om det bedste liv – drømme redder os – og tro og håb – du er skøn… Jeg gik til jazzballet i 12 år – fra jeg var 6 år til jeg var 18 år – så er der noget jeg kan, er det at danse <3 i hvert fald i takt og ryste røv <3
Kristine Holst Nymark skriver
Selvfølgelig følger vi dig også i 2014 – og i alle de år, der følger efter. Hvor er det fuldstændigt fantastisk flot, at du har tabt 5 kg i løbet af det her år, som bare har været så bisset ved din krop. Du er det modigste, mest ukuelige menneske, jeg kender!
Kristine Holst Nymark skriver
Og forresten: kæmpe respekt for din udforskning af glutenfri kost, det er så sejt gået og har helt sikkert været både spændende og inspirerende for mange af os at følge. Mange knus K
Pernille Frandsen skriver
Så helt bestemt 14 bliver vores år, jeg har i hvert fald tænkt mig at leve fuldt ud med de udfordringer der nu må komme Godt nytår Ibbi
Ibbe skriver
Skønne kristine – jeg skal også på glutenfri i 2014 – det er det bedste jeg gjorde for min krop i 2013 <3 – tak for dig – og for din support altid … <3
kys og hils dine nære kære F & A