Reklame
Upcircle
Jeg føler en trang til at fortælle jer om UPCIRCLE. Det er en britisk serie af 100% økologiske, veganske og bæredygtige produkter ala face scrubs, body scrubs, serum og sæber.
I alle produkterne anvendes enten brugt Arabica kaffegrums eller chai krydderier, der er tilovers. Ingredienserne indsamles fra de bedste kaffebarer og restauranter i London.
Tilbage i 2015 fik grundlæggerne af UpCircle en idé:
“hvis vi hver morgen smider kaffemaskinens brugte kaffegrums ud, hvor meget kaffegrums går der så til spilde over hele London?
En masse, viste det sig. Så de besluttede sig for at gøre noget ved det. De havde brug for en måde at give denne kaffegrums “mening”. Derved blev UpCircle til…
Med UpCircle, gør vi som forbruger dét der trender i tiden; vi gør gavn for vores planet, der er belastet…
En god idé
Jeg fik nogle produkter tilsendt fra Upcircle. Nogle af produkterne fik jeg ikke brugt. Ikke fordi de ikke var gode for mig, men fordi jeg ikke skrubber min hud – hverken på krop eller i ansigt, da jeg tørbørster og bruger frugtpeelinger eller lign. De af jer, der er til skrubbe-cremer til ansigt eller krop, skal tjekke Upcircle ud. Jeg har naturligvis testet dem et par gange, og kvaliteten er god. De gør det de skal og med god effekt.
Tjek denne ud til ansigtet og denne til kroppen... (der findes andre varianter – med andre ingredienser/dufte)
De har en olie-serum
Den har jeg fortalt jer om på FB og IG. Den økologiske, fugtgivende og nærende olie-serum, der indeholder kaffeolie.
Den er;
- sammensat af en blanding af olier fra jojoba, havtorn og hybenrose.
- fuld af c-vitamin og den antioxidantrige kaffeolie, der modvirker irritationer og mindsker hævelser.
- let-blegende
- glød-givende
- boostende af kollagendannelsen, og er med til at bevare huden fast og glat.
- fuld af Niacinamid og E-vitamin, der er med til at dæmpe rødme
Den er så dejlig og supergod at arbejde med. Virkelig en god ansigtsolie/serum.
Priserne
Priserne på produkterne er godt. Den lækre olie-serum (der vil være ideel til den kommende vintertid – og nu) koster kr 165 for 30 ml. Det er en herlig pris. Skrubbe-produkterne er også til fine priser (145 kr til 165 kr). Sæberne koster 75, og den ene af dem har jeg været SÅ VILD MED, at jeg har genkøbt den… Det var denne her;
Jeg har både brugt den til ansigt og hænder, og jeg var vild med det. Den er cremet, skummer godt op, og kan holde i lang tid. Jeg skal snart have mig en ny – igen…
Upcircle
Brandet har noget på hjerte. De tænker bæredygtigt, nyt, på kloden og vil noget med brandet. Det er jeg fan af. Jeg tror ikke, at det er det sidste, vi har hørt fra Upcircle…
Har I mod på at prøve? Så kan I finde produkterne hos Gettheglow, hos Wegabeauty og i Magasin
Berit Rafn skriver
Ej det gad jeg også godt prøve…, jeg har kaffe skrubben til ansigtet, den er god men for hård ved min hud da mine kinder altid rødmer….
kh Berit
ibbyheart skriver
Jeg tror du vil elske masken