Vi med Hund, os med hund og Direktøren

Jeg fik “Vi med hund” i fødselsdagsgave som et tre måneders abonnement af min elskede nabo. Det første magasin blev modtaget netop idag – jubi!.

VI(ld) MED HUND 

Der er nu mange der bag væggen har spurgt mig, hvordan jeg kunne komme ud til Dyreværnet og få en rundvisning.

“Arbejder du for dem, Ib?”
“Får du penge for det, Ib?”
“Kender du da Direktøren, Ib?”

Pyh, nogle gange bliver jeg bare så træt – noget så træt.

Her kommer svarerne, Venner:

• Nej, jeg arbejder ikke for Dyreværnet. Jeg støtter Dyreværnet med donationer, og når jeg får lyst til at dele nogle af de fantastiske opslag deres Facebookteam står for at lave
• NEJ, jeg tjener STADIGVÆK INGEN penge på denne blog. Der er ingen reklamer. Der er ingen skjulte reklamer. Jeg bruger ingen cookies. Der er ingen spam. Jeg tjener INGEN penge ved at lave GIVEAWAYS. Jeg blogger, fordi jeg ikke kan lade være.
• Ja, jeg er så heldig, at jeg kender Signe via bladet VI MED HUND. Signe ejede VI MED HUND, og da det udkom første gang havde vi noget skriv, og derfra har vores venskab udviklet sig til et stærkt bånd af gensidig respekt og kærlighed og altid i dyrenes ånd.

Det er meget nemt at tro, i denne verden – det ved jeg godt, at der er skjulte dagsordner ved enhver post i Blogverdenen. 
Det er ikke sådan en verden HERINDE. 
Lad mig slå det fast. 
Hvis der en dag kommer betalt arbejde herinde, så bliver det i fuld offentlighed, skrevet, opgivet til SKAT og hver mand – og oplyst til JER. Den dag er langt fra nærstående. 
Min blog er min hobby. 
Det er ikke mit arbejde. 
Jeg er førtidspensionist. Jeg er syg. Jeg er handicappet. Jeg kan ikke varetage et arbejde, og venner, hvis jeg kunne det, så havde jeg min egen butik, hvor jeg kunne vejlede JER allesammen i kosttilskud og skønhedsprodukter. Det var min drøm. Den drøm bristede, da jeg fik sclerose…

PUNKTUM.

Jeg har været hos Dyreværnet før, men ikke siden Signe overtog Direktørstolen i 2012. Vi har længe skrevet om, at jeg en dag skulle komme forbi og få en kop kaffe. Det var den kaffe vi tog i torsdags (den 23.januar) se link til tidl skriv HER
Jeg havde taget en hundetosset veninde med til Dyreværnet. Nanna var med for at snuppe billeder af Dyreværnets hverdag for mig, til brug herinde på hjemmesiden – og så var hun med som min åndelige støtte. Det var dejligt og trygt at have hende med. Jeg er jo en grådlabil tøs/hundetosse, og mine nerver er jo en kende tyndslidte (jvf sclerose på 14.år), og derfor er jeg kognetivt udfordret, når jeg skal opleve noget med dyr, der har lidt, lider og deres historier skulle altså fortælles den dag. 

Signe gav os et barskt billede af livet på et internat.
Signe gav os et smukt billede af livet på et internat.

Dyreværnet afspejler samfundet. Ja, der er mennesker, der misrøgter dyr, der ikke forstår at varetage dyrets bedste interesse, men det er oftest ikke pga ondskab, nærmere uvidenhed og manglende penge. Der er også rigeligt med mennesker, der gerne vil have et dyr fra Dyreværnet. Det er ikke velvilje til at hjælpe, der mangler.

Vi talte om fremtiden, om Dyreværnets fremtid, og vi hørte, at DYREVÆRNET også er her i fremtiden – med sikkerhed, hvis blot der kunne være flere der bidrog med økonomisk støtte til driften af internatet. Signe fortalte os om de muligheder, der er for at støtte. Du kan se dem HER

Jeg græd en del i de timer, vi var derude. Nanna græd en gang. Signe havde tårer i øjnene undervejs.
Hvis tårer kunne redde dyrene, så havde vi reddet mange. Hverken tårer eller LIKES på FACEBOOK redder dyrene.
Det bedste vi kan gøre for at redde dyr, for at bevare Dyreværnet, er at støtte dem økonomisk med lige præcis det beløb vi har – og kan give.

Du kan også vælge at give et dyr et hjem.
ADOPTER.

#Dyrevaernet #Ibbyheart #Nokill #Animalrights #Adoptdontshop #Blogger #Vimedhund #Adopter Kig forbi dyreværnet her