Vi skal ud med indsamlingsbøsserne

Vi skal ud med indsamlingsbøsserne

Jeg er meget rig. Jeg er rig på mennesker i mit liv, der har min ryg. Det er mennesker, der ikke er mit kød og blod, men de elsker mig fuldt og helt.

De her to, jeg skriver om idag, har aldrig svigtet mig. De har været der i alle mine gode stunder – og de har været der i alle min mørke tider. De er ikke altid enige med mig – i det liv jeg vælger at leve. De er til gengæld altid bag mig, når livet viser mig tænder eller sender mig et smil (når der ikke er et valg for mig – er de der – ALTID)…

Sådan nogle venner er uvurderlige i livet – for os alle.

“Vi skal ud med indsamlingsbøsserne”

Idag har de været ude med indsamlingsbøsserne – for mig og for 16.000 andre med sclerose. De har travet op og ned af gaderne i Esbjerg – og samlet ind til forskning i sclerose. De har gjort det, fordi de elsker mig. De kunne have valgt at bruge deres tid på en biograftur, at se en Netflix-film eller slå græs i haven. De valgte at bruge timerne til fordel for Scleroseforeningens indsamling idag.

“Heidi, jeg siger dig. Jeg er imponeret over, at så mange har givet. Vi mødte 95 % venlighed og gavmildhed på vores rute. Folk vidste, at vi kom, og de var klar til at give, fordi vi mødte op ved deres dør. Jeg er blevet klogere idag, og Per og jeg har indset, at for at folk giver til sclerose-forskning, må der indsamlinger til. Vi gør det igen næste år…”. citat Dorte (forkortet)

Jeg er så rørt

Jeg er så (be)rørt. Jeg var hele tiden ved at tude, da Dorte ringede og glad fortalte om dagens indsamling. Jeg følte mig elsket og værdsat. I kender Dorte fra et tidligere skriv, og I kender vores historie. Jeg er så rørt over, at hendes mand og hun har lyst til at oplyse om den sygdom, der har gjort så ondt i mit liv – og også har berørt deres med de konsekvenser det nu har, at elske et menneske med en sygdom som sclerose;

• aflysning til barnedåb af deres yndste (pga et attak)
• aflysning af ferier hos dem (pga attaker)
• sorg over konsekvenserne af sclerose for mig – i mit arbejdsliv og privatliv – som de følger
• etc

Sammen mod sclerose

For mig er det endnu mere tydeligt og sikkert og vist efter denne søndag, at sclerose kan jeg ikke klare alene. Jeg har brug for mennesker i mit liv, der bakker mig op og forstår min kamp. Ingen kan mærke mine smerter, spasmer og kognetive udfordringer, men bla Dorte og Per kan prøve at forstå mit liv ved at STÅ OP FOR MIG – og de 16.000 andre med sclerose – ved at samle ind fra dør til dør – fra menneske til menneske.

Jeg har den kærligste og største respekt for ALLE, der har samlet ind idag – og for alle, der har en alvorlig syg i deres liv, for hvem de gør en forskel. Idag har Dorte og Per gjort en forskel for mig – og mange andre – og jeg er sikker på, at de med deres menneskelighed har rørt en masse ved de døre, de har besøgt. De har sat ansigter på den sygdom jeg og 16.000 er bærere af – og de har vist, at de er parate til at stå sammen for en verden uden sclerose – ved at være mine pårørende – mine venner.

Hvem står du op for?

Hvem du står op for? Jeg spørger dig? Om du står op for mig? For Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Danske hospitals klovne, Hjerteforeningen eller ham/hende på gaden, der sælger Hus Forbi ??? Vid dette; at ALLE VI STÅR OP FOR, kan mærke (næste)kærligheden. Jeg tror på en verden, hvor vi står op for hinanden – så godt vi kan. Ingen af os har så mange penge, at vi kan støtte alle, men vi kan starte med at støtte dér, hvor der er et behov – tæt ved os  – eller langt langt væk i en anden verden. Det er op til os – hvad og hvem vi støtter og står op for.

Jeg sender et stort tak ud i Universet i aften til Dorte og Per – og alle der har gjort noget godt for nogen de elsker idag. Min taknemmelighed er givet videre til Dorte og Per i form af “tusind tak fordi I brugte det dyrebareste I har, jeres tid, på lige netop dén sygdom, jeg er bærer af. I er så dejlige” – (sagt med dugvåde øjne…)

#sammenmodsclerose #dorteogper #indsamlingsbøsser

Imens vi venter

Imens vi venter på indsamlingsresultatet – vil jeg takke alle, der har bidraget til forskningen i dén sygdom, som jeg intet kendte noget til for 18 år siden, da jeg fik diagnosen, da jeg var 29 år – og havde gang i en lovende karriere i Matas. Nu ved jeg alt for meget om sclerose, og der er ingen vej tilbage for mig…

Jeg håber på, at fremtiden bliver en fremtid uden sclerose, så ingen skal gå igennem det, som jeg har været. Det er en barsk og ubarmhjertig sygdom med store konsekvenser for bæreren af sygdommen og alle der elsker ham/hende…

Med kærlighed og støtte fra ens nærmeste er det muligt at leve et godt liv med sygdommen, som det har været i mit tilfælde, men ikke alle er “så heldige”, som jeg har været – og er. Det er især dem, jeg står op for, når jeg er medlem af Scleroseforeningen og giver mine småmønter til diverse indsamlingsbøsser i det ganske danske land – med enten grønne kys på eller med tekster som “jeg samler ind for en jeg elsker”…

Tak Dorte og Per – jeg elsker OGSÅ jer <3

PS

1. følg indsamlingresultatet på Scleroseforeningen FBside
2. Dorte og Per har godkendt mit skriv, men anede ikke at jeg ville skrive noget
3. jeg har ikke selv samlet ind idag, men det gør jeg næste år, sammen med nogle jeg elsker – der elsker mig <3